En læser synes ikke, at hun bærer nag, men alle omkring hende råder hende til at tilgive. 

Psykolog Hanna Delby giver her nogle gode råd:

Spørgsmål: For nogle år siden fik jeg en ny chef, som brugte herskerteknikker og skabte et forfærdeligt arbejdsmiljø.

LÆS OGSÅ: Mette-My spørger altid til børns alder, når hun holder jobsamtaler: "Slap af med at være så fintfølende"

Jeg er blevet opfordret til at tilgive chefen, men jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle gøre det, for jeg har allerede sluppet det, der skete.

Så mit spørgsmål er – skal man tilgive? Findes der ikke hændelser, som er utilgivelige, men som man alligevel kan komme videre fra?

LÆS OGSÅ: Min chef er SÅ irriterende. Hvordan skal jeg håndtere det?

Svar: Hvor er det trist at høre, at du var nødt til at udholde en forfærdelig arbejdssituation. Det må have været utroligt belastende, og det lyder som om, du har gjort et stort arbejde for at komme videre.

For det er jo ofte i forbindelse med at kunne give slip på ting, at tilgivelse kommer ind i billedet.

Mange forbinder nok begrebet med, at det er en slags løsning på uretten, som fjerner eller mindsker svære følelser, og at det er forandringen af følelser, der får os til at komme videre – og at vi derfor altid skal stræbe efter at tilgive.

Men præcis som du siger, så findes der jo ting, som føles utilgivelige, fordi de helt går imod vores moralske kompas eller forårsager ødelæggende konsekvenser.

Og der tænker jeg, at det er mere hjælpsomt at stræbe efter accept end tilgivelse.

Accept inden for psykologien betyder ikke at godtage eller acceptere, men handler om at nærme sig tolerance. 

Hvor vi tænker ‘sket er sket’ og derefter møder vores egne følelser (vrede og svigt f.eks.) med forståelse, trøst og varme.

Så i stedet for at forsøge at få sig selv til at føle anderledes, er fokus at kunne sameksistere med følelserne, hvor de får lov at være der, men ikke kontrollerer os.

Med den tolerance følger en frihed til at kunne bruge energien på det, der føles vigtigt og meningsfuldt her og nu – og fremadrettet. Også selvom det sker i selskab med de ar, som fortiden har givet os.

Sammenfattende er jeg altså enig med dig. Der findes hændelser, som er utilgivelige, men som vi alligevel kan komme videre fra, og tilgivelse er derfor ikke et krav.

Dette er en redigeret og oversat version fra Bonnier News Local

Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv