I Aalborg finder du et hav af lækre cafeer med frokostmenuer, hvor du både kan få en sprød panini eller en sprød sandwich.

Der er nok at vælge mellem, hvis du skal have en god frokost i byen.

Men hvor finder du den bedste café i Aalborg?

Det kan B.T. Aalborg hjælpe dig med!

Ved hjælp af brugernes anmeldelser har vi samlet en række cafeer, hvor du – foruden kaffe og kage – også kan få en bid frokost.

På Cafe Vi.2 er der frokost til enhver smag.
På Cafe Vi.2 er der frokost til enhver smag. Foto: Louise Raaholt, Café Vi2
Vis mere

På en delt fjerdeplads finder du Abbey Road, Cafe Vi. 2, Caféministeriet og Salling Rooftop – der er bred enighed om, at du alle fire steder kan få en habil frokost.

Lige ved Nordkraft finder du Abbey Road. Her kan du eksempelvis få vegetariske kødboller, og så er der desuden netop kommet en række nye retter på menuen som eksempelvis pasta med svampe og en thaiinspireret salat med mango, peanuts, svampe og kød.

Helt inde ved C.W. Obels Plads finder du Cafe Vi. 2, hvor der – særligt om sommeren – er godt gang i udeserveringen på den travle plads. Du kan få alt fra en ristet rugbrødssandwich til en 'Greasy Deluxe'-burger hos Vi.2.

Caféministeriet har ligget i hjertet af Aalborg ved Mølleplads i mere end 15 år, og cafeen har løbende opdateret deres menukort med nye spændende retter. De har et stort udvalg af smørrebrød til frokost og naturligvis en vegetarburger med blandt andet portobellosvampe og avocado.

Salling Rooftop sikrer dig suveræn udsigt ud over store dele af byen, imens du nyder din frokost. Menukortet spænder bredt fra en 'Rooftop Kyllingesalat' til tapasbræt og alverdens smørrebrød.

Hvor: Abbey Road, Kjellerupsgade 1A, 9000 Aalborg, Cafe Vi. 2, C. W. Obels Pl. 2, 9000 Aalborg, Caféministeriet, Møllegade 19, 9000 Aalborg og Salling Rooftop, Nytorv 8, 9000 Aalborg

Hos Caféen kan du få en clubsandwich med kylling, frisk salat, cherrytomater, karrydressing og sprød bacon med pommes frites og chilimayo.
Hos Caféen kan du få en clubsandwich med kylling, frisk salat, cherrytomater, karrydressing og sprød bacon med pommes frites og chilimayo. Foto: Caféen
Vis mere

Tredjepladen bliver delt mellem Café Peace og Caféen.

Du finder Café Peace midt på Boulevarden, og der er som regel godt fyldt op både inde og ude. Hvis du er den ubeslutsomme type til frokost, kan du vælge 'alt på et bræt, hvor køkkenet sammensætter et måltid ud fra sæsonens råvarer.

Midt på Gammeltorv ligger Caféen. Her forsøger de at skabe et lidt sundere alternativ til klassisk cafémad, og derfor finder du altid masser af salat i deres retter, og de forsøger hele tiden at nytænke de klassiske retter som eksempelvis risotto – her er den lavet med perlespelt, Vesterhavsost og pyntet med æbler og ristede jordskokker.

Hvor: Café Peace,  Boulevarden 4, 9000 Aalborg og Caféen, Gammeltorv 4, 9000 Aalborg

Hos Kochs Kaffebar kan du også få smørrebrød med blandt andet avocado og hytteost.
Hos Kochs Kaffebar kan du også få smørrebrød med blandt andet avocado og hytteost. Foto: Kochs Kaffebar
Vis mere

Lad dig endelig ikke snyde af navnet! Kochs Kaffebar er nemlig meget mere end god kaffe. Foruden en kop kaffe kan du nemlig også få lækre sandwiches eller en gang tapas til frokost.

Hvor: Kochs Kaffebar, Algade 23, 9000 Aalborg og Shoppen, Vandmanden 5, 9200 Aalborg SV

Hos Penny Lane kan du blandt andet få en sandwich med tunmousse.
Hos Penny Lane kan du blandt andet få en sandwich med tunmousse. Foto: Penny Lane
Vis mere

Førstepladsen deler KaffeFair, La Bottega og Penny Lane.

Først i Vestbyen finder du KaffeFair, som – foruden at være en café – også er en social økonomisk virksomhed, hvilket vil sige, de er nonprofit, de arbejder på at fremme beskæftigelse og uddannelse til unge. Deruover laver de lækre frokostretter, hvor du kan få både sandwiches, lune paninier eller salat med sæsonens råvarer.

La Bottega byder på autentisk italiensk mad med friske råvarer. Her finder du lækre italienske specialiteter, vin, olier, is, frisk pasta og meget andet i hjertet af Aalborg.

Den sjove, skæve og farvestrålende indreting er på mange måder blevet ikonisk for Penny Lane. I de kulørte omgivelser kan du slå dig nede og eksempelvis nyde en salat med gedeost eller en vegansk sandwich med blandt andet humus.

Hvor: KaffeFair, Strandvejen 19, 9000 Aalborg, La Bottega, Adelgade 4, 9000 Aalborg og Penny Lane, Skipper Clements Gade 1A, 9000 Aalborg