Skadedyrsbekæmpere har tilsyneladende ekstra travlt med at bekæmpe væggelus i disse dage.
Lige nu oplever firmaet Anticimex således mere end en fordobling i sager relateret til den flåtlignende pest i forhold til sidste år, fortæller regionschef Klaus Axel Jensen.
»Det er både på hoteller og hos private, der får dem med hjem i bagagen.«
Virksomheden har fra maj til september haft 750 sager, og »der er ingen tegn på, at det skulle stoppe,« siger Klaus Jensen.
Dermed er det ikke kun i Frankrig – hvor væggelus i øjeblikket har ført til politiske diskussioner på højeste plan – at det blodsugende skadedyr skaber bekymring.
Både i Danmark og flere øvrige europæiske lande, som Anticimex opererer i, oplever selskabet en stigning, siger Klaus Jensen.
Han mistænker »stigende rejseaktivitet efter corona« for at være årsagen, da væggelusene ofte kommer fra hoteller og andre steder, hvor mange mennesker flytter ind og ud.
Væggelusene, også kaldet 'bed bugs' på engelsk, suger blod fra mennesker og efterlader kløende bidemærker.
De formerer sig i hastig fart og kan hurtigt blive svære at bekæmpe, siger Klaus Jensen.
Det er ikke mindst fordi, de er ganske små – cirka på størrelse med et æblefrø – og kan gemme sig i alt fra »de mindste sprækker i sengelamellerne« til hullet i stikkontakten.
Derfor kan det hurtigt blive en større opgave at komme problemet til livs.
I de værste tilfælde, hvor væggelusene har spredt sig i en bolig, skal kunder fryse al indbo ned, så pesten bliver slået ihjel med kulde. I andre tilfælde skal møbler som sofaer og senge dampes med særlige maskiner, der udsætter væggelusene for høj varme. Tøj skal pakkes ned i plastiksække og vaskes på 60 grader.
Lejlighedsbeboere kan risikere, at både over- og underboen – måske endda hele ejendommen – skal involveres. Det gælder især i ældre bebyggelser, hvor det er nemt for væggelusene at bevæge sig mellem etager.
Men selv når alt er gjort efter bogen, kan de komme tilbage.
»De kan gemme sig bag fodpaneler og under gulve, og der kan de ligge i dvale, før de kommer frem igen. De kan også lægge æg, der først klækker senere.«
»Behandlingen stiller store krav til dem, der er ramt. De skal håndtere det rigtigt. Vi har en del genbehandlinger, fordi folk ikke er dygtige nok til det,« siger Klaus Jensen.
Af samme grund kæmper nogen mennesker i lang tid.
»Jeg kunne godt nævne hoteller, der har haft problemet i årevis,« siger han og peger på, at særligt ældre bygninger er udsat.
Som et nyere tiltag, fordi væggelusene er svære at få øje på, er Anticimex begyndt at bruge en trænet hund, der kan snuse sig frem til skadedyret.
»Den reagerer på de levende væggelus. Man kan bruge den til at detektere problemet. Det er lidt som en narkohund,« siger Klaus Jensen.