I 2011 blev Sirapat Kamminsen udvist af Danmark og sendt tilbage til sit hjemland, Thailand. Han blev kaldt ikke-integrerbar, ligesom 13-årige Mint, der i mandags blev udvist af Danmark.
Snart 20-årige Sirapat Kamminsen mindes den dag i marts 2011, da han fik at vide, han skulle skilles fra sin mor.
»Det føltes ikke så godt at blive sendt væk fra sin mor. Jeg havde ikke rigtigt nogen at være sammen med i Thailand. Så, jeg forstår den lille pige godt. Hun er jo blevet sendt væk fra sine forældre,« siger Sirapat Kamminsen til B.T. og hentyder til den 13-årige pige Atcharapan 'Mint' Yaungyai, der mandag steg på et fly til Thailand sammen med sin mor, fordi Udlændingenævnet ikke mener, Mint er 'integrerbar', ligesom den dengang 13-årige Sirapat også fik at vide.
Hans mor, Amporn Kamminsen, havde knap tre år forinden fundet sig en dansk kæreste. Derfor flyttede hun til Danmark for at se, om det ville fungere mellem dem.
Efter to år og tre måneder vurderede moren, at hun godt ville have sin søn til Danmark. Hun var nemlig faldet godt til, havde fundet et job og var blevet gift med sin nuværende mand - og Sirapat Kamminsens stedfar, Svend Viborg, som hun senere også har fået et barn med.
I oktober 2010 ankom han til Danmark, hvor familien søgte om opholdstilladelse til Sirapat Kamminsen i Danmark. Et halvt år efter blev han udvist, da de havde overskredet 'to-års-reglen', der på daværende tidspunkt eksisterede.
To-års-reglen betød, at de skulle have søgt om opholdstilladelse inden for to år, ellers var han 'ikke-integrerbar'. Men da Amporn Kamminsen allerede havde været i Danmark i to år, var det tre måneder for sent.
Kurt Viborg, Sirapat Kamminsens sted-farfar, gjorde alt i sin magt, for at han kunne få lov til at blive.
»Jeg var ofte inde i Integrationsministeriet for at argumentere min sag og fortælle, hvad der var sket. Men de kunne ikke hjælpe mig. Det var bare 'en dans på stedet'. Der skete ikke en skid. De tog sagen op til genovervejelse, men han fik alligevel afslag og blev sendt væk,« siger Kurt Viborg.
Amporn Kamminsen husker tydeligt dagen, hvor hun fik at vide, at hendes søn, der ellers på kort tid lærte sproget og trivedes i en almindelig folkeskoleklasse, ikke kunne blive boende hos hende.
»Jeg blev så ked af det. Udlændingestyrelsen sagde til os, han havde 10 dage, før han skulle forlade Danmark. Jeg gik i chok, og jeg kunne ikke gøre noget. 10 dage var alt for kort tid. Jeg kan godt forstå Mints familie, og hvordan de har det nu,« siger Amporn Kamminsen.
Også Kurt Viborg husker, da han havde fået de nedslående ord om udvisningen.
»Det hele virkede uvirkeligt. Jeg kan huske, jeg købte en flybillet til Sirapat til Thailand. Jeg skulle købe billetten, der smed ham ud. Det var helt åndssvagt,« siger Kurt Viborg.
Sirapat Kamminsen boede, efter udvisningen i foråret 2011, 1,5 år i Thailand, hvor han gik i skole og boede hos sine bedsteforældre.
Sirapat Kamminsen husker ikke rigtigt tiden i Thailand.
»Det var meget mærkeligt at være tilbage. Det var slet ikke det samme,« siger Sirapat Kamminsen nedtrykt.
I Danmark var savnet af Sirapat Kamminsen også stor.
»Det var en meget hård tid for os. Især for hans mor,« siger Kurt Viborg og kigger på Armporn Kamminsen.
»Ja, meget. Niklas (Sirapats lillebror, red.) var ikke særligt stor, så han forstod ikke så meget. Men kun to dage efter, Sirapat rejste, kan jeg huske, han kiggede på mig og spurgte 'hvor er Sirapat henne? Hvornår kommer han hjem?' Det var hårdt,« siger Amporn Kamminsen med fugtige øjne.
Men håbet for, at Sirapat Kamminsen skulle komme tilbage til Danmark, forsvandt aldrig. Flere gange fløj Amporn Kamminsen frem og tilbage mellem Thailand og Danmark og undersøgte alle muligheder for at få ham hjem.
Da 'to-års-reglen' blev afskaffet i forbindelse med, at Helle Thorning-Schmidt blev Danmarks statsminister, fløj han i maj 2012 tilbage til Danmark.
Sirapat Kamminsen var lykkelig over at være tilbage i Danmark. Han havde savnet sin familie.
»Alle var virkelig glade for at se mig, og jeg fik en meget varm velkomst,« siger Sirapat Kamminsen, som især glædede sig til at starte i skole igen på Vesterbro Ny Skole.
»Og du kom tilbage i din gamle klasse, og alle var så glade for, du var tilbage! Du blev jo 'Klassens gode kammerat'. Ja, han blev udnævnt som den bedste kammerat i klassen,« bryder Kurt Viborg ind med et stort smil.
Lige siden har han haft bopæl i Danmark og blev i 2014 adopteret af sin stedfar.
I dag har Sirapat Kamminsen et rødbedefarvet pas og er kokkeelev på Michelin-restauranten Kiin Kiin. Han drømmer om, at han en dag kan åbne sin egen restaurant.
Familien sympatiserer meget med Mint og hendes familie, der mandag måtte vinke farvel i lufthavnen.
»Hvis jeg kunne sige noget til hende, ville jeg sige, at hun ikke skal give op. Hun skal kæmpe for det. Ligesom min familie gjorde,« siger Sirapat Kamminsen.
Også Kurt Viborg hepper på Mint.
»Der er ingen mennesker, der forstår hendes udvisning. Ikke engang politikerne gør. Familien må forsøge at skabe opmærksomhed omkring det og ellers vente til det næste valg,« siger Kurt Viborg.
Han forstår ikke, hvorfor man gang på gang udviser uskyldige børn.
»Det er mennesker, som virkelig gerne vil Danmark. Levakovic-familien bor stadig i Danmark og koster samfundet flere millioner, men dem kan man ikke smide ud. Så er det nemmere at smide et thai-barn ud,« siger Kurt Viborg.
