Frie Grønnes valgplakat med budskabet »Befri København for zionismen« er blevet mødt med voldsom kritik og anklager om antisemitisme.
For Simon David de Tusch-Lec er valgplakaterne særligt urovækkende, fordi de minder ham om den antisemitiske kampagne, der gik forud for, at hans forældre blev fordrevet fra Polen i 1968 sammen med tusindvis af andre jøder.
I kølvandet på Seksdageskrigen mellem de arabiske lande og Israel i 1967 erklærede det kommunistiske regime i Polen sin modstand mod Israel og indledte det, de selv betegnede som en »antizionistisk kampagne«.
Kampagnen førte til, at polske jøder blev fyret fra deres arbejde, chikaneret, udråbt som fjender af staten, fik frataget deres statsborgerskab og blev truet til at forlade landet.
»I virkeligheden blev kampagnen et påskud for at forfølge og fordrive landets jødiske borgere,« fortæller Simon David de Tusch-Lec til B.T. og fortsætter:
»Dengang brugte man begrebet ‘zionister’ som såkaldt dogwhistle – en slags kodesprog – for jøder. Regimet tappede ind i et eksisterende had og udnyttede det politisk.«
Den antisemitiske kampagne fra regimet varede få måneder, men endte med, at over 15.000 jøder fik frataget deres statsborgerskab og måtte flygte fra Polen.
Blandt dem, der flygtede, var Simon David de Tusch-Lecs forældre. I alt kom 2.000 polske jøder til Danmark, fordi de blev fordrevet.
Ligesom det polske regimes såkaldt »antizionistiske kampagne« kom i kølvandet på Seksdageskrigen, er nutidens selverklærede antizionister ansporet af Israels krig mod terrororganisationen Hamas.
Men lighederne stopper ikke der, mener Simon David de Tusch-Lec. Selve ordlyden på Frie Grønnes valgplakat minder meget om de skilte, der kunne ses i Polen i 1968 til demonstrationer og lignende.
På disse skilte stod budskaber som »zionister til Israel« og »rens partiet for zionister«.
»Hadkampagner begynder altid med ord. De begynder med skilte. Og historien har vist, hvor det kan ende. Derfor er det afgørende, at vi reagerer, før sproget igen bliver til handling,« siger Simon David de Tusch-Lec.
Han køber ikke Frie Grønnes partileder Sikandar Siddiques forklaring om, at plakaten ikke er henvendt jøder, men alene handler om, at København skal »befries« fra »zionistiske interesser«.
»Jeg kan kun forholde mig til, hvad der står på plakaten. Og det, der står, er et ekko af en historie, som min familie kender alt for godt. Det er et sprog, vi har set før,« siger Simon David de Tusch-Lec og tilføjer:
»Sproget minder uhyggeligt meget om det, mine forældre oplevede i Polen. De måtte flygte, mens der blev sat netop sådan nogle skilte op. Og nu bliver den slags skilte sat op i København. Det er trist.«
Simon David de Tusch-Lec understreger, at »legitim kritik« af Israel »altid er i orden«. Men i hans optik er Frie Grønnes plakat udtryk for, at partiet i stil med kommunistpartiet i Polen i 1968 »tapper ind i et eksisterende had for at få stemmer«.
»Den slags populisme synes jeg ikke rigtig, at vi har set i Danmark før. Det er bekymrende,« mener Simon David de Tusch-Lec og tilføjer:
»Det bliver ekstra bittert, når det sker i forbindelse med et demokratisk valg. Det er jo ikke ord skrevet i en motorvejstunnel – det er ord, der hænges op i det offentlige rum som en del af en valgkamp.«
B.T. har forelagt Simon David de Tusch-Lecs udtalelser for Sikandar Siddique.
I et længere skriftligt svar afviser han kritikken.
»Jeg synes sgu, det bliver lidt søgt, at man ikke vil tillade kritik af en ideologi, fordi det engang er blevet misbrugt. Plakaten er tydeligt rettet mod den zionistiske ideologi og har intet med enkeltpersoner eller befolkningsgrupper at gøre,« lyder det blandt andet fra Sikandar Siddique i dette svar.
»Nazisterne forfulgte også socialisterne, men det freder tydeligvis ikke socialismen fra kritik i dag. Og det bør det heller ikke. Zionismen skal kunne kritiseres i et frit og demokratisk samfund,« tilføjer han.
Du kan læse hele hans skriftlige svar i boksen herunder.