Hvis du har rundsavsklingen på billedet her liggende hjemme i værkstedet, så lad vær med at bruge den.

Den kan nemlig være farlig.

Derfor advarer Sikkerhedsstyrelsen nu mod saven og har bedt forhandleren om at stoppe salget.

Klingen Wood Carving Disc 125*22 mm 14 teeth er beregnet til en rundsav, men den kan også monteres på en vinkelsliber og på den måde bruges som en håndholdt rundsav.

Foto: Sikkerhedsstyrelsen
Vis mere

Men så er det, at det bliver farligt.

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen kan det nemlig forårsage rekyl eller gøre, at brugeren mister kontrollen over værktøjet og komme til skade.

Klingen forhandles af AliExpress.

Styrelsen opfordrer folk, der har købt klingen, til at lade være med at bruge den på en vinkelsliber.