En fejl på et signal ved Ringsted Station gav lørdag eftermiddag store forsinkelser for togtrafikken på tværs af landet.

På et tidspunkt var togene forsinkede med op til 30 minutter, oplyser DSB på twitter.

Omkring klokken halv to begyndte togene at køre normalt igen.

DSB's pressevagt oplyser dog til B.T., at passagererne skal regne med forsinkelser lidt endnu.

Efter klokken 16 skulle det tabte være indhentet og togtrafikken igen kører helt planmæssigt.