Sibel lå i koma: Nu bliver hun student

Fredag bliver Sibel Cetin student. Studenterhuen er en bedrift for de fleste, men for den 19-årige kvinde fra Brøndby Strand er den en kæmpe sejr. For to år siden havde ingen troet, at hun ville nå så langt.

I sommeren 2018 lå Sibel Cetin på Rigshospitalet med åbent kraniebrud. Hun havde været ude for en ulykke, og lægerne forberedte hendes forældre på, at hun sandsynligvis aldrig ville vågne igen.

Men Sibel Cetin er stædig.

»Dumstædig vil nogen måske sige…«

Når nogen siger til hende: »Det der kan du ikke.«

Har hendes svar altid været: »Jo, jeg kan.«

Derfor er det et helt særligt øjeblik for hende, når hun fredag får huen på.

»Den er beviset på, at jeg klarede det. At jeg rejste mig igen og havde styrken og viljen til at gå hele vejen. Tålmodighed er vejen frem,« siger hun.

Det var en dum ulykke med alvorlige konsekvenser, der en tilfældig onsdag i april 2018 ændrede den dengang 17-åriges liv.

Sibel Cetin og hendes klassekammerater have fået tidligt fri fra time. Sammen med nogle venner fjollede hun rundt på parkeringspladsen uden for Sydkystens Gymnasium i Ishøj.

Hun husker kun ulykken i brudstykker, som hun har fået fortalt og bagefter stykket sammen.

»Jeg har fået en hjerneskade og kan ikke huske alt fra den dag,« siger hun.

Men hun ved, at hun sad på bagsmækken af en bil.

»Jeg har fået fortalt, at bilen kørte rundt på parkeringspladsen, og at jeg faldt af.«

Derfra blev alt sort – i lang tid.

Sibel Cetin fik åbent kraniebrud ved faldet, og kort efter fik hendes pårørende at vide, at prognosen var mere end dårlig. Ifølge lægerne var det mest sandsynligt, at Sibel ville blive lam eller dø af de skader, hun havde pådraget sig.

I seks uger lå hun i koma. Fire gange blev hun opereret i hjernen:
To gange for at fjerne væskeansamlinger. Tredje gang fordi lægerne fjernede en del af hendes kranium, så 'hjernen kunne få plads til at hæve i fred', og sidste gang tre måneder efter ulykken, da hendes kranium blev syet sammen igen.

»Da jeg endelig vågnede, havde jeg hukommelsestab og kunne ikke engang huske min mors navn,« har Sibel Cetin fået fortalt.

Hun græd, første gang hun så sig selv i spejlet.

»Halvdelen af mit kranium var væk, og jeg havde glemt at tale og synke.«

Men så var det, at stædigheden satte ind. Med hjælp fra læger, sygeplejersker, talepædagoger, fysio- og ergoterapeuter, en psykolog og sin familie gik hun i gang med at genoptræne både sin krop og sin hjerne.

»Jeg sad i kørestol og skulle lære at gå igen og at tale igen. Jeg kunne ikke finde ud af at sluge mad, det skulle jeg lære for at kunne spise og drikke igen. Jeg er utrolig taknemmelig for den behandling, jeg har fået på Rigshospitalet og Hvidovre Hospital.«

Rejsen, tilbage til livet og en hverdag som skoleelev, var lang. Men 18. juli 2018 blev hun udskrevet fra hospitalet. Og første skoledag efter sommerferien var hun tilbage i sin gamle klasse og begyndte i 3. g.

»Jeg havde ikke hår på halvdelen af hovedet, men jeg havde kasket på.«

Klassekammeraterne og lærerne tog pænt imod hende. Alligevel var det 'ubehageligt'.

»Jeg havde oplevelsen af, at alle vidste, hvad der var sket, men ingen talte til mig om det.«

Det første halve år havde hun kun matematik, efter jul fik hun også dansk på sit personlige skema.

»Jeg havde behov for pauser, blev hurtigt træt og udmattet, men jeg trænede min hjerne.«

Da kammeraterne blev studenter sidste år, kørte hun med i studentervognen og fejrede dem.

Efter endnu et år i 3. g, hvor hun har taget sine sidste fag, er hun nu klar til at få sin studenterhue på hovedet.

»Om der står 12 eller 02 i huen, er ikke så vigtigt. Det vigtigste for mig er at få huen på​. Det var dét, jeg gik efter.«

»Jeg bliver så stolt.«