Robotterne kommer. Og kommer. Og kommer under lagnerne.

Det er i hvert fald let det billede, man kan få for sit indre, når man hører, at førende sexologer, psykologer og læger på området stimler sammen i Aalborg for blandt andet at dele den nyeste viden om sexrobotter og sexdukker.

Et billede af skræddersyede sexrobotter med et look, der får det til at kilde alle de rigtige steder, og som aldrig er for trætte eller tvære til en omgang lagengymnastik, der kommer ind fra højre og skubber os ud af sengen.

Men det er altså ikke et scenario, man skal være bange for, mener Astrid Højgaard, ledende overlæge på Sexologisk Center i Aalborg.

Astrid Højgaard hjælper mennesker med seksuelle problemer med at få det sexliv, de drømmer om. Det kan være mænd med rejsningsbesvær eller kvinder, der har svært ved at blive våde.
Astrid Højgaard hjælper mennesker med seksuelle problemer med at få det sexliv, de drømmer om. Det kan være mænd med rejsningsbesvær eller kvinder, der har svært ved at blive våde.
Vis mere

»Robotter kan ikke erstatte relationer. Det er først den dag, robotter lærer at elske, at vi har et problem. Men der er vi altså slet ikke med teknologien endnu,« siger Astrid Højgaard og fortsætter:

»Jeg spurgte en dag Siri, om hun elskede mig, og hun svarede: 'Vi har ikke den type relation',« griner Astrid Højgaard og understreger, at det meget godt viser, hvor vi er henne i forholdet mellem teknologi og mennesker.

Både hun og Lucia Pop, speciallæge i psykiatri ved centret, ser derimod en lang række muligheder i de teknologiske fremskridt, der bliver gjort – og er blevet gjort – for at få sexlivet til at køre så lækkert og nydelsesfuldt som muligt.

»For langt de fleste danskere spiller sexlivet en meget stor rolle for deres generelle trivsel.«

»Og for dem er det en gave, at vi har fået flere hjælpemidler, som faktisk er med til at sikre både den nydelse og livskvalitet, der er forbundet med sex,« siger Lucia Pop.

Astrid Højgaard byder ind og forklarer, at robotter ikke skal stå i stedet for mennesker. Men for dem, som af den ene eller den anden grund har besvær, når det kommer til at være intime med andre, giver robotterne en mulighed for en følelse af noget nærhed.

»Robotter i dag har jo en virkelig autentisk hudfølelse, så det kan give fornemmelsen af berøring for dem, som måske ikke får det ellers,« siger hun.

Der er ingen fordømmelse at spore hos de to sexperter, når de taler om, hvad der måske bliver almindelige soveværelse-udskejelser i fremtiden.

På Sexologisk Center har de et skab fyldt med alle mulige hjælpemidler. Der er ikke en robot eller en dukke, men mange andre redskaber, som de bruger i arbejdet med patienter for at opnå et givende sexliv.
På Sexologisk Center har de et skab fyldt med alle mulige hjælpemidler. Der er ikke en robot eller en dukke, men mange andre redskaber, som de bruger i arbejdet med patienter for at opnå et givende sexliv.
Vis mere

Eller når de taler om alle de måder, hvor moderne opfindelser, som allerede er lettilgængelige, har gjort det nemmere og mere behageligt at have det sjovt under dynen og få sitrende og tåkrummende orgasmer.

De nævner i flæng indopererede penispumper, vakuumrør, der kan suge pikken op fra slap, doughnutpuder, der giver illusionen af en dybere vagina, og vibratorer.

»Der er jo ikke noget skidt i teknologi og moderne hjælpemidler. De er hverken gode eller onde. Det handler om, hvordan man bruger dem. Og der ser vi altså klart flere fordele end ulemper,« siger Lucia Pop.

Der har jo været en del debat om det her med dukker med et meget ungt udseende. Er det noget, I er bekymrede for?

Sexrobotterne kan i høj grad designes efter ønsker. Men selvom drømmemanden eller kvinden kan købes derude, mener sexperterne, at der ikke er noget at være bange for.
Sexrobotterne kan i høj grad designes efter ønsker. Men selvom drømmemanden eller kvinden kan købes derude, mener sexperterne, at der ikke er noget at være bange for. Foto: Sergi Reboredo / VWPics
Vis mere

»Der er ikke noget viden, der tyder på, at det at bruge de her dukker skulle skabe pædofili. Hvis man for eksempel ser på dem, der ser voldelig porno, så kan man heller ikke se, at brugerne bliver mere voldelige i virkeligheden,« svarer Astrid Højgaard.

Sexperterne understreger, at det er et område, man endnu ikke ved meget om, men som de ser det, så er sexdukker og robotter altså ikke noget, vi skal frygte.

Og som de siger, så findes der uanset hvad ikke den robot, der kan ødelægge et godt forhold, og der findes ikke det dårlige forhold, en robot kan redde.

»Vi taler meget om sex, og det er jo også vigtigt i sig selv. Men sex er også et kærlighedssprog, og det bliver det ved med at være, uanset hvor moderne og teknologisk udviklede vi bliver,« siger Astrid Højgaard.

Derfor ville hun også ønske, at flere, i stedet for at se hjælpemidlerne – om det er robotter, sexdukker, legetøj, piller eller porno – som skræmmende, ser dem som en mulighed

»Det kan jo undre folk som os, at der ikke er flere med problemer med seksualitet, som får hjælp til at få det sexliv, de drømmer om. Vi kan så meget i dag, og der er så mange måder at skabe et givende sexliv med sig selv eller sin partner – og det skal man da udnytte.«