To forskellige typer økologiske sesamfrø tilbagekaldes nu fra forskellige supermarkedskæder landet over.

Der er nemlig fundet pesticidrester i dem.

De to typer af sesamfrø er 'Øko Livet Økologiske Sesamfrø' og 'Grøn Balance Økologiske Sesamfrø', og de er solgt i en lang række butikker, der er listet herunder:

  • Aldi butikker i hele landet
  • Meny-butikker i hele landet
  • Spar-butikker i hele landet
  • Min Købmand-butikker i hele landet
  • Letkøb-butikker i hele landet
  • ABC-butikker i hele landet
  • Løvbjerg-butikker i hele landet
  • Liva-butikker i hele landet
  • Superland-butikker i hele landet

Indholdet af pesticidrester er så højt, at det ikke er forsvarligt at indtage det.

»På basis af DTU Fødevareinstituttets generelle vurdering af ethylenoxid, kan en sundhedsmæssig risiko ikke udelukkes,« skriver Fødevarestyrelsen.

Man råder forbrugeren til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt. Alternativt kan man smide det ud.

Det er 'Øko Livet Økologiske Sesamfrø' med bedst før datoerne 05-02-2021, 26-02-2021, 10-03-2021, 29-04-2021 og 10-06-2021.

'Grøn Balance Økologiske Sesamfrø' med pesticider har bedst før dato 21-02-2021.