»Man bliver først og fremmest set som sit køn«

Kommunalpolitik er præget af seksuel chikane og forskelsbehandling. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Kvinfo.

Og hvis det skal ændres, er det første skridt erkendelsen af, at køn har en betydning. Det fortæller Henriette Laursen, der er direktør i Kvinfo til B.T.

»Der er nogle forventninger og faste forestillinger til kvinder i kommunalpolitik. 17 procent af de adspurgte kvinder fortæller, at de oplever, at der er en forventning om, at de på baggrund af deres køn, påtager sig bestemte opgaver,« siger hun og fortsætter:

»Som kvinde i rummet kan der for eksempel være en forventning om, at du sørger for at lave kaffe, skrive referat eller rydde af bordet efter mødet.«

Ifølge Henriette Laursen er det ikke alene dét, men summen af det hele, der kan være årsag til, at kvinder ikke finder det attraktivt at være aktive i kommunalpolitik.

»Forestil dig, at du holder dit livs politiske tale – og så får du efterfølgende kun kommentarer om din krop. Det er det upassende i, at man sommetider kun bliver dømt på ens køn – og ikke på ens politiske kunnen. Det kan ligefrem ende med at skygge for ens politiske synspunkter og holdninger,« siger hun.

Til seneste kommunalvalg i 2017 blev der valgt 67 procent mænd og 33 procent kvinder.

»Historisk set har der altid været forskel på kønnene i politik. Men et demokrati er jo først et rigtigt demokrati, når det afspejler befolkningssammensætningen. Og hvis det ikke er attraktivt for kvinder at være politisk aktive, simpelthen fordi de ikke føler sig velkomne, så ender det med at blive et samfundsproblem.«

Og skal vi udenom dette, skal kulturen altså ændres.

»Ligestillingsministeren arbejder i øjeblikket på at rekruttere flere kvinder i kommunalpolitik. Det støtter vi hundrede procent op om, men vi mener også, at fastholdelse er lige så vigtig. For hvis ikke vi gør noget helt specifikt for at ændre kulturen, så kommer der til at gå uendeligt mange år, før der kommer ligestilling i kommunalpolitik,« siger Henriette Laursen.

Ændringer, der ifølge hende, ikke sker af sig selv. Derfor er hun også glad for initiativet om øremærket barsel til mænd.

»Lige nu tager mødre omkring 300 dages barsel, mens mænd kun tager 30. Det kan igangsætte et mønster i familier, hvor mor tager omsorgsdage, står for koordinering af hjemmet og er den, der køber flyverdragter til børnene,« siger hun og fortsætter:

»Og når man ovenikøbet har et fuldtidsjob, så er der ikke mange timer tilbage til at deltage i kommunal politik.«

Spørgeskemaundersøgelsen er sendt til 2200 kommunalpolitikere. Både mænd og kvinder har deltaget.