Selv fem år efter, de er færdige med deres uddannelse, tjener de mindre end en faglært.
Det er sandheden for flertallet på mere end 20 af Danmarks kandidatuddannelser.
Og derfor bør man skære i optagelser på en lang række universitetsuddannelser.
Det mener Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i CEPOS.
»Det er en stor investering for skatteyderne, når en universitetsplads skal betales, og det bør kaste en højere løn af sig, end hvis man tager en erhvervsuddannelse,« siger han.
Øverst på listen over kandidater med lave lønninger optræder kandidatuddannelsen i billedkunst.
89,5 procent af dem, der bliver færdige på kandidaten i billedkunst, har nemlig en lavere indkomst end folk med en håndværkeruddannelse.
Og indkomsten bør have indflydelse på, hvor mange der bliver optaget på uddannelserne, mener Mads Lundby Hansen.
»Tallene er så bemærkelsesværdige, at de må være grundlag for, at færre personer bliver optaget på universitetet,« siger han til B.T.
Ifølge Henrik Wegener, der er rektor på Københavns Universitet, er der dog ingen grund til at gå i panik, selvom statistikken ser voldsom ud.
Han påpeger, at undersøgelsen handler om mennesker, der startede på universitetet for mere end ti år siden, og at optaget til humaniorauddannelser er skåret kraftigt siden dengang.
»Da de her mennesker startede på universitetet, optog vi dobbelt så mange som i dag. På lang sigt vil de her tal udligne sig,« siger han til B.T.
Men de årgange af humanistisk uddannede, der kommer ind på arbejdsmarkedet i dag, er stadig større, end de årgange der går på pension.
Derfor vil antallet af humanister på arbejdsmarkedet stadig ikke at falde med det nuværende optag, siger Mads Lundby Hansen.
Derfor mener han, at man bliver nødt til at skære i uddannelserne.
»I alle de år, vi har data fra, kan man se samme effekt. Alt tyder bare på, at lønnen ligger meget lavt for en del af de her uddannelser,« siger han.
Derfor mener Mads Lundby Hansen, at man skal styre optaget efter lønnen, så der bliver optaget færre på de lavtlønnede uddannelser.
Hvis der på et tidspunkt bliver optaget for få, vil lønnen efterfølgende stige, og på den måde vil optaget regulere sig selv, siger han.
Henrik Wegener anerkender, at nogen uddannelser har højere indkomst end andre.
Men han mener, at folk har ret til at gå på en uddannelse, der ikke ender med at gøre dem rige.
»Jeg er sikker på, at en musiker mener, at han skaber værdi ud over de penge, der ender i statskassen. Og det tror jeg også, at de, der lytter til musikken, synes,« siger han.
Mads Lundby Hansen siger, at han 'selvfølgelig' mener, at der skal være folk med kunstneriske uddannelser.
Men han mener stadig, at det bør føre til handling, når så mange med lange uddannelser tjener mindre end folk med korte.
»Uddannelsesvalg kan selvfølgelig handle om andre ting end penge. Men jeg synes, at tallene er så bemærkelsesværdige, at de bør føre til, at man begrænser optaget på nogle uddannelser,« siger han til B.T.
