Efter at have skjult indtægter fra salg af konsulentydelser bliver Løkkefonden nu tvunget til at redegøre for sine pengestrømme.

Erhvervsstyrelsen kræver svar på en række spørgsmål om økonomien bag statsminister Lars Løkke Rasmussens velgørenhedsprojekt. For der kan rejses spørgsmål ved, om fonden i virkeligheden driver erhverv.

Det skrev styrelsen 5. december til Løkkefonden i et brev, som B.T. har fået aktindsigt i.

Det er fondens indtægter ved at sælge sit læringskoncept, DrengeAkademiet, der får styrelsen til at undersøge, om fonden skal ændre status til erhvervsdrivende fond.

Hvis det sker, kan billedet af Løkkes prestigeprojekt ændre sig, mener samfundsforsker Roger Buch.

»Fonden er blevet brugt til at fremstille Lars Løkke Rasmussen positivt som en almennyttig, velgørende fond. Men hvis det er en fond, der tjener penge på konsulentydelser i konkurrence med andre firmaer, kan det rejse spørgsmålet, om det er rimeligt, at statsministeren promoverer den. Løkke har selv tidligere slået fast, at ministre ikke bør reklamere for private virksomheder,« siger Roger Buch, chefforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Løkkefonden er tidligere på året blevet kritiseret for at skjule sit salg af konsulentydelser i regnskabet. Indtægterne blev bogført som 'Øvrige donationer', afdækkede Weekendavisen i marts.

For første gang registrerer fonden åbent sit salg af konsulenttimer i regnskabet fra 2017, hvor det sammen med sponsor- og partnerskabsaftaler beløber sig til to mio. kr.

Løkkefondens direktør, Frederik Meyer, vil ikke stille op til interview med B.T. Han forklarer i et skriftligt svar, at indtægterne fra konsulentydelser i 2016 ikke udgjorde en væsentlig del af fondens indtægter.

'I 2017 er den del af forretningen vokset,' skriver direktøren.

Det er baggrunden for, at styrelsen nu stiller spørgsmål. Hvis Løkkefonden får status som erhvervsdrivende, rejser der sig helt nye krav om åbenhed, forklarer chefkonsulent i Danske Revisorer Lars Kiertzner.

»For eksempel skal den årligt redegøre for lønnen til medlemmerne af bestyrelsen. Desuden skal den i sit regnskab også oplyse, om der er pengeoverførsler mellem fonden og nærtstående parter,« forklarer revisoren.

Det vil betyde, at fonden skal oplyse eventuel løn til Lars Løkke Rasmussens kone, der er formand for bestyrelsen.

Og oplyse, hvis der er pengeoverførsler mellem Løkkefonden og Lars Løkke Rasmussen, da han som ægtefælle til fondens formand er 'nærtstående part'.

Lars Løkke Rasmussen har det seneste år måttet svare på heftig kritik af, at man ved at donere penge eller købe Løkkefondens ydelser kunne få møder med statsministeren.

»Er det sådan, at man kan købe sig adgang til mig? Nej, det er det ikke,« slog Løkke fast på et samråd 31. januar om sine relationer til storfiskere, der donerede penge til fonden.

Lars Løkke Rasmussen måtte i slutningen af januar svare på alvorlig kritik af sine relationer til storfiskere, der donerede store beløb til Løkkefonden.
Lars Løkke Rasmussen måtte i slutningen af januar svare på alvorlig kritik af sine relationer til storfiskere, der donerede store beløb til Løkkefonden. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Siden har B.T. afsløret, at man netop kan få adgang til statsministeren ved at købe Løkkefondens ydelser eller donere penge.

For eksempel købte Lauritzen Fonden, der driver rederiet J. Lauritzen A/S, Løkkefondens læringskurser til Esbjerg Kommune med et ønske om 'massiv pressedækning og meget gerne med statsministeren'.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen belønnede da også bidraget på 1,3 mio. kr. fra rederiet ved at møde op med et tv-hold fra DR. Rederi-ejer Jens Ditlev Lauritzen fik desuden omtale i avisen JydskeVestkysten.

Tidligere børneborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V) fik også besøg af statsministeren efter at have købt Løkkefondens ydelser til 13 skoler.

Det er Civilstyrelsen, der efter en gennemgang af Løkkefondens regnskab fra 2017 skrev til Erhvervsstyrelsen og rejste spørgsmålet om, hvorvidt fonden er erhvervsdrivende, fremgår det af et brev fra oktober, som B.T. har fået aktindsigt i.

Løkkefonden siger, at fonden tog kontakt til Erhvervsstyrelsen for at få klarhed over, om den skulle lade sig registrere som erhvervsdrivende.

'Hvis myndighederne vurderer, at LøkkeFonden skal forblive en ikke-erhvervsdrivende fond, så forbliver vi det. Hvis myndighederne, mod min forventning, mener, vi bør lade os omregistrere, så gør vi naturligvis det,' skriver direktør Frederik Meyer.

Løkkefonden har en frist til 9. januar 2019 til at levere oplysningerne.

Erhvervsstyrelsens brev til Løkkefonden, 5. december.
Erhvervsstyrelsens brev til Løkkefonden, 5. december.
Vis mere