Skybrud rundt omkring i landet har sat tydeligt aftryk.

Det kan man se i Fredericia, som søndag blev ramt af voldsomme vandmasser.

Specielt Danmarksgade er blevet mærket af regnvandet, hvor lidt af vejen er forsvundet.

På billeder kan man se, hvordan jorden er skredet, og hvordan en smule af vejen er blevet medtaget.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vis mere

Fredericia Dagblad har talt med Fredericia Kommune om situationen.

»Når vandet vælter ned, er der ikke meget at gøre. Vi får et overblik mandag, men lige nu har vi skadesservice koblet på de steder, det er nødvendigt,« siger René Olesen, der er direktør for vækst, teknik og klima, til avisen.

Men det er ikke kun Danmarksgade, der er blevet påvirket af vandmasserne.

Meldingerne fra kommunen lyder på, at der er et par steder er sket skader på asfalten. Det gælder både i Danmarksgade og på Treldevej. Desuden står der vand i kælderen på Rådhuset, skriver mediet.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vis mere