Da Hassan Nasrallah, den tidligere leder af terrororganisationen Hizbollah, blev begravet søndag, deltog titusindvis af mennesker.
Blandt de mange deltagere til ceremonien i Libanons hovedstad, Beirut, var også en kendt, dansk imam.
Nemlig Mohammad Khani, der sidste år blev frifundet i en sag om billigelse af terror. Han har tidligere været imam ved Imam Ali Moskeen i Københavns Nordvestkvarter, der især er kendt for at have forbindelser til det iranske regime.
Khani delte undervejs en række videoklip og billeder på sin Instagram fra den store begravelsesceremoni, der foregik på et stadion i Beirut.
»Your blood will be their downfall (Dit blod vil blive deres undergang, red.),« står der i et af disse opslag. Teksten suppleres af et maleri af Hassan Nasrallah og Hashem Safieddine, en anden Hizbollah-leder, der sammen med Nasrallah blev dræbt i et israelsk angreb sidste år. På et andet billede kan man se Khani sidde og tage sin afsked med Nasrallah.
Magnus Ranstorp, der er terrorforsker ved den svenske Försvarshögskolanm, er ikke overrasket over, at Mohammad Khani deltager i terrorlederens begravelse.
»Jeg tror, at han beundrer Nasrallah. Han var og er en meget populær skikkelse i Mellemøsten,« siger Ranstorp og fortsætter:
»Det giver på den måde god mening, at du, hvis du som Mohammad Khani er en shiaislamisk imam, føler, at du er nødt til at deltage i begravelsen.«
Men man bør huske på, at Hizbollah af både EU og USA er klassificeret som en terrororganisation, understreger Magnus Ranstorp. Han har selv forsket i Hizbollah i 35 år og har i forskningsøjemed interviewet flere af organisationens ledere.
»Man kan godt sige, at der ikke skete noget i Hizbollah uden, at Nasrallah havde en finger med i spillet. Så han var en terrorist. Han beordrede terrorangreb,« siger Magnus Ranstorp.
Terrorforskeren oplister en række eksempler på terrorangreb, som Hizbollah stod bag, mens Nasrallah endnu var i live.
Eksemplerne tæller både drabet på den tidligere libanesiske premierminister, Rafic Hariri i 2005 og terrorkampagnen gennem hele 1980erne, der involverede to dødelige selvmordsbombeangreb mod amerikanske militærbaser og ambassader samt kidnapninger af personer fra vestlige lande.
Derudover nævner han også to bombeangreb mod israelske mål i Argentina i 1992 og 1994 samt et dødeligt bombeangreb mod en bus med primært unge israelere i Bulgarien i 2012.
B.T. ville gerne have spurgt Mohammad Khani, hvordan han kan forsvare at deltage i en terrorleders begravelse.
Det har han dog ikke ønsket at svare på. Han har heller ikke ønsket at forholde sig til Magnus Ranstorps udtalelser.
I stedet har han inviteret til »en debat« om Palæstina og beskyldt overtegnede for at »gemme dig bag dit mediehus«.