»Det sejler fuldstændig for SAS.«
Sådan lyder det frustreret fra Laura Skjoldager og hendes mand, der i tre måneder har stået uden en autostol til deres lille datter på ni måneder.
De har ikke råd til at købe en ny, og har derfor været nødsaget til at droppe bilen og tage det offentlige, siden de vendte hjem til Danmark fra deres noget turbulente ferie i Portugal i februar måned.
Her strejkede SAS Ground Handlings bagagemedarbejdere nemlig, hvilket skabte et virvar af kaos med aflyste flyafgange, store forsinkelser og manglende bagage.
For familien Skoldager betød det, at det kun var barnevogn og en fuldkommen ødelagt autostol, der dukkede op på transportbåndet. Familien måtte derfor betale for udlejning af en ny autostol samt købe alt det ind, der lå i deres strandede bagage.
»Vi ved jo godt, at når man tager på ferie, så vil der altid være uforudsete udgifter. Men vi havde så sandelig ikke regnet med, at de ville være så uduelige til at håndtere det og ovenikøbet ville ødelægge vores ting. Men det værste er egentlig, at vi ingenting hører,« fortæller Laura Skoldager.
For siden hjemkomsten har familien nemlig ikke set skyggen af de 6.000 kroner, som SAS skylder for den ødelagte autostol, og hvad det kostede for familien af leje en på ferien.
»Dengang (tilbage i februar red.) ringede jeg og sagde, at jeg ikke har nogen autostol til når jeg kom hjem, og jeg har ikke bare råd til at købe en ny. Der fik jeg at vide, at det ville gå 'rigtig hurtigt',« fortæller hun.
Men siden har det været et »totalt cirkus,« forklarer Laura. Der er nemlig fortsat ingen status på, hvornår SAS vil behandle deres sag. Oveni det er det ikke muligt for kunder at ringe direkte til dem, der sidder med sagerne.
»Når jeg ringer, får jeg at vide, at jeg ikke kan kontakte dem selv ved at ringe. Jeg kan sende dem en mail. Men det har jeg gjort så mange gange nu, og vi hører intet,« fortæller hun.
»Hvis jeg bare følte, jeg var i dialog med nogen, der kunne give mig en status. Men jeg bliver utryg over, at det ikke engang er muligt for mig at være i dialog med dem, der rent faktisk sidder med sagen,« slår hun fast og fortæller, at de ikke køber en ny autostol, før de får deres penge.
Laura Skoldager understreger i den forbindelse, at den nuværende SAS-krise heller ikke ligefrem gør situationen mindre anspændt.
»Man er i den her uvished. Hvornår hører man noget? Får man overhovedet et svar? Ser vi nogensinde vores penge igen?« fortæller hun og fortsætter:
»Hvad der er endnu mere forkasteligt er, at SAS er statsejet. Det er for sindssygt. De gør bare, hvad der passer dem, og det synes jeg er virkelig ikke er i orden.«
B.T. har forsøgt at få en kommentar fra SAS for at høre nærmere til den konkrete sag. Vi har ligeledes søgt svar på, hvor mange andre sager, der mangler at blive behandlet, hvor i processen de er og hvornår kunderne kan forvente et svar.
Men SAS er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
