De 1000 piloter fra Danmark, Norge og Sverige varsler strejke fra den 29. juni

I disse dage forhandler SAS og flyselskabets piloter en ny overenskomst, og i dag er det kommet frem, at 1.000 piloter fra Danmark, Sverige og Norge vil gå i strejke fra den 29. juni.

Det skriver DR.

Den tidligst mulige strejkedag er således rykket fra den 24. juni, som ellers har været meldt ud.

- Vi har sendt andet strejkevarsel, så konflikten kan træde i kraft i koordination med de andre nordiske pilotorganisationer, siger Keld Bækkelund Hansen, der er forhandlingschef i fagforeningen Dansk Metal.

Redaktør for luftfartsmediet Check-In.dk Ole Kirchert Christensen anslår, at en mulig strejke vil lamme to tredjedele af SAS daglige flyvninger. Det gælder især langdistanceruterne og flyvninger rundt i Europa.

/ritzau/