Anden Verdenskrig var lige afsluttet, og genopbygningen af det sønderbombede Europa var i fuld gang, da det første SAS-fly – et DC-4 ‘Dan Viking’ – 17. september 1946 lettede fra Stockholm med kurs mod New York.
Flyvningen blev startskuddet til en stor flåde af SAS-fly og et renommé som et uovertruffent flyselskab med høj service og verdens bedste punktlighed.
Men de seneste år har krise efter krise rystet det hæderkronede flyselskab, og danske skatteborgere har under coronakrisen skudt milliarder i SAS for at holde selskabet på vingerne.
Men saltvandsindsprøjtningen var ikke nok. Slet ikke.
Lige nu er SAS reelt kastet ud i en dødskamp som følge af dundrende underskud og blytunge gældsposter, lyder det fra en af Danmarks førende luftfartsanalytikere, aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen.
»SAS står i en situation, hvor de både skal have nedbragt deres gæld og omkostninger og have tilført nye penge. Hvis de ikke lykkes med det, så skal de ophæve den finansielle tyngdelov for at overleve. De er truet på livet,« siger han.
Pengene fosser nemlig ud af SAS, som den danske og svenske stat er hovedaktionærer i med en ejerandel på hver 21,8 procent.
SAS’ ledelse kæmper lige nu febrilsk for selskabets overlevelse og har lanceret redningsplanen ‘SAS Forward’, der blandt andet indebærer, at selskabet skal tilføres 6,7 milliarder kroner i ny kapital og veksle gæld for 14,2 milliarder kroner til nye SAS-aktier. Ellers truer konkursen.
Svenskerne afviste tirsdag at træde til med nye penge, og nordmændene har for længst solgt deres aktier i SAS.
Det efterlader finansminister Nicolai Wammen og forligskredsen bag SAS-ejerskabet i en svær situation, siger Jacob Pedersen.
»Jeg er glad for, at jeg ikke er politiker og skal træffe den her beslutning. For selvom den danske stat måtte ende med at skyde nye penge i SAS, er det ingen garanti for at SAS overlever,« siger han.
Venstre, der er en del af forligskredsen, har signaleret, at partiet er parat til – igen – at lade danske skatteydere holde hånden under SAS.
Ellers vil de mange skattekroner, som danskerne allerede har pumpet i SAS, være spildt, lyder argumentet fra Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.
Samtidig har SAS ifølge en række eksperter stor betydning for dansk erhvervsliv, da SAS sammen med Københavns Lufthavn udgør et knudepunkt, der er vigtigt for både at kunne tiltrække internationale virksomheder og som rampe ud i verden for danske virksomheder.
Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, er enig. Onsdag opfordrede hun regeringen og et flertal i Folketinget til at skyde nye penge i SAS.
Også Jacob Pedersen betoner, at SAS spiller en nøglerolle i Danmarks infrastruktur.
»Det et er selskab, som har en unik position i Norden, og det vil koste danske arbejdspladser, hvis SAS forsvinder,« siger han, men tilføjer:
»Men det vil ikke skabe en krise i dansk økonomi. Hvis SAS går konkurs, vil danskerne meget hurtigt opleve, at mange af ruterne vil blive overtaget af andre flyselskaber. Der, hvor der er passagerer og rejselyst, vil der også være flyselskaber.«
Finansminister Nicolai Wammen meldte onsdag ud, at han og forligskredsen bag SAS midt i denne måned vil fortælle, hvordan den danske stat forholder sig til SAS’ redningsplan.
1. august 2026 har SAS 80 års jubilæum. Spørgsmålet er, om der er et SAS til den tid?
Ja, lyder vurderingen fra Jacob Pedersen. Den danske stat og andre investorer vil være trådt til med friske penge, så SAS også kan sende fly på vingerne på jubilæumsdagen.
»Men det bliver et andet SAS, end det vi kender i dag. Det bliver et SAS, der har mindre fokus på forretningsrejsende, og som konkurrerer med lavprisselskaberne om de fritids- og ferierejsende.«
