SAS-fly i problemer: Måtte sikkerhedslande i Billund
Et SAS-fly fra London på vej til Stockholm måtte sikkerhedslande i Billund Lufthavn.

Et SAS-fly fra London på vej til Stockholm måtte sikkerhedslande i Billund Lufthavn.

Der har angiveligt været noget af et drama i luften fredag aften.
Af flightradar fremgår det, at et fly, der lettede fra Heathrow lufthavn i London og var på vej til Arlanda lufthavn i Stockholm, blev omdirigeret til Billund lufthavn.
Ekstra Bladet har fået fat i SAS' pressechef, Alexandra Lindgren Kaoukji, der fortæller, at man måtte foretage en sikkerhedslanding.
Hun forklarer, at det var røglugt i kabinen, som var grunden til, at flyet måtte lande i Billund.
Pressechefen kan ikke fortælle, hvad årsagen til røglugten var.
Mediet skriver også, at beredskabsinformationssiden Odin beskriver landingen som en sikkerhedslanding.
Men passagererne på flyet kommer altså ikke til Sverige lige foreløbig. De er angiveligt blevet fragtet til København med bus.