I en tid hvor alt helst skal se helt rigtigt ud på Instagram, er det vigtigt at huske, at det uperfekte sagtens kan være mere end nok. Det mener psykolog Sarah Zobel og psykoterapeut Iben Sandahl, der sammen har skrevet en bog om børneopdragelse og øvelsen at skabe mere nærvær med sine børn.
»Når veninderne går til babysvømning, eller køber hipstertøj på Vesterbro, så føler man det sådan, man skal gøre, når man er lækkermor. Det er fint at blive inspireret, men det kan også stresse både os selv og børnene,« forklarer Sarah Zobel.
Drop trends
Sarah Zobel og Iben Sandahl har sammen skrevet bogen ’Det gør ondt i maven, mor’, der kommer med gode råd til, hvordan man afhjælper stress og skaber mere nærvær sammen med sine børn. Men bogen fokuserer også på forfatterne selv, deres egne kvaler som forældre – og en pointe om, at det faktisk er helt okay både at fejle, skændes og græde som mor.
»I stedet for at søge i trends, spise spelt og det ene og det andet, så er det langt vigtigere at søge hen i nogle grundværdier og rydde op i vores eget som forældre,« forklarer Iben Sandahl.
Vær ærlig, når det gør ondt
I bogen understreger begge forfattere, hvordan det er vigtigt som forælder først og fremmest at have styr på sig selv, før man for alvor kan være der for børnene – men de fortæller også begge ærligt om, at det ikke altid er lige let.
I 2012 blev Sarah Zobel skilt fra den tidligere balletdanser Alexander Kølpin, som hun har datteren Roberta på 17 år og sønnen Vincent på 12 år med. Hun har efterfølgende dannet par med sangeren Burhan G frem til januar i år, og de har sammen sønnen Dallas på to år.
»Når man bryder en familie, bliver man selv ramt, og man kan føle skyld og skam over for ens børn, for det er ikke deres valg. Og så går man igennem den proces og forsøger at være til stede, men det tager den tid, det tager,« fortæller Sarah Zobel.
Hun er selv skilsmissebarn og mener dog ikke nødvendigvis, at skilsmisse behøver at være traumatiserende for børn – så længe man også tør tale med dem om de svære ting.
»Det lærer også børnene, hvordan de selv skal håndtere den slags. Hvis jeg kommer hjem og er oprevet, så siger jeg til mine piger, at de lige skal lade mig være et øjeblik. Hvis man ikke siger noget, så mærker de det jo alligevel. Man må gerne være irriteret og ked af det,« forklarer Iben Sandahl.
»Men børn kan altså også godt tåle, at der bliver sat ord på tingene fra forældrenes side. Børn kan også godt tåle et skænderi, og at man har en konflikt. Bare man får sat ord på det bagefter,« tilføjer Sarah Zobel.
Børn kan tåle det svære
Der blev også for alvor brug for at tale om et svært emne, da Sarah Zobel i 2017 mistede sin far, erhvervslederen Peter Zobel, og hendes tre børn dermed mistede deres morfar. Det var en svær tid for familien – men samtidig oplevede Sarah Zobel et endnu stærkere bånd til sine børn.
»Selv om min fars død først og fremmest er sørgelig, har den på en måde også styrket kontakten mellem mine børn og mig. Selvfølgelig har mine børn set mig græde. Både til begravelsen og efterfølgende, når man besøger gravstedet. Men jeg synes faktisk, at det har gjort os tættere. Sådan er det ofte, når man ser folk græde. Så har man alle parader nede og er helt åben. Så skaber man en bedre kontakt også til sine børn. Jeg har også altid haft den holdning, at børn skal med til begravelse – måske ikke hvis de er et år, men de skal med, når livet ikke kun er sjovt,« siger Sarah Zobel.
»Man skal ikke tage fejl af, at børn opsnapper rigtig mange ting, og hvis det er noget, man ikke kan komme udenom, som rammer familien, så er det langt bedre at tale om det og berolige dem,« tilføjer Iben Sandahl.
Alle laver fejl
Trods deres mangeårige professionelle erfaring samt erfaring som mødre til henholdsvis to og tre børn, så er Iben Sandahl og Sarah Zobel dog heller ikke blege for at indrømme, at de selv har dårlige vaner som forældre, som kan være svære at komme af med.
»Jeg er ikke så god til at sige nej, og de er for gode til at snøre mig nogle gange. Jeg kan endda komme så langt ud, at jeg starter med at sige nej, men alligevel ender med at sige ja. Og så bliver jeg halvsur på dem over, at de får mig til at sige ja, når jeg i virkeligheden bare selv kunne stå lidt bedre fast,« fortæller Sarah Zobel.
For Iben Sandahls vedkommende må hun kæmpe med et af tidens mest omdiskuterede forældrebegreber.
»Mine piger kan også af deres venner godt blive kaldt curlingbørn, og det forstår jeg jo ikke. Jeg kan næsten ikke sige det,« griner psykoterapeuten, der må indrømme, at hun af og til siger ja til at køre sin datter til dans, hvis det regner lidt vel meget.
»Jeg synes også stadig, det er hyggeligt lige at gå med Vincent op og putte ham, mens Roberta på 17 står og siger: Skal du virkelig gøre det der? Men jeg er ligeglad. Det er ikke curling – det er kærlighed,« siger Sarah Zobel.
