Hun var egentlig i fuld gang med indkøring. Hendes datter skulle starte i dagpleje, og hun skulle starte på arbejde.
Men indkøringen varede kun halvanden uge, før Sandra Wad Christensen sagde sit job og datterens dagplejeplads op.
»Det føltes så unaturligt for mig at skulle aflevere mit barn til et fremmed menneske, hvor hun skulle bruge størstedelen af sine vågne timer,« siger Sandra Wad Christensen.
Den følelse er der tilsyneladende mange andre forældre, der kan genkende. I hvert fald var der i 2021 omkring 1.231 aarhusianske børn, der blev passet hjemme af deres forældre i stedet for at være i vuggestue, dagpleje eller børnehave. Det tal var i 2015 på 916, og andelen af hjemmepassede børn er vokset fra 4,9 procent til 6,17 procent.
Ifølge Astrid Dyrborg fra Hjemmepassernes Landsorganisation skyldes udviklingen, at kvaliteten i dagtilbuddene er for dårlig:
»Vi mærker helt tydeligt, at det er blevet mere socialt acceptabelt at gå hjemme og passe sit barn. Det er en bølge, der er et modsvar til den debat, der har været om minimumsnormeringer, hvor mange har fået øjnene op for, at dagtilbudsområdet er udsultet. Og så er det en erkendelse af, at det er hårdt at leve i et hamsterhjul og svært at skabe balance og ro med to fuldtidsjob i familien,« siger Astrid Dyrborg.
Sandra Wad Christensen og hendes mand var egentlig i første omgang kommet frem til, at de ikke havde råd til kun at leve af én indtægt. For i Aarhus Kommune kan forældre ikke få økonomisk tilskud til at passe børn derhjemme, som man ellers kan i nogle andre kommuner.
Men Sandra Wad Christensen dårlige mavefornemmelse under indkøringen i dagplejen fik dem til at regne på økonomien en gang til.
De kom frem til, at hvis de solgte deres hest, droppede fagforeningskontingentet, opsagde tv-pakker og lignende, kunne de alligevel godt få det til at løbe rundt. Ferier og nyt tøj er der slet ikke råd til. Men til gengæld får hun masser af tid med sin datter.
»Nu er det mig, der kommer til at præge hende, og jeg får mulighed for at opleve hendes barndom helt tæt på. Det er mig, der kommer til at tegne og lege og hoppe i vandpytter med hende,« siger Sandra Wad Christensen.
Venner og familie har sagtens kunnet forstå familiens beslutning, og hun kender også en hel del andre kvinder, der har valgt at gå hjemme med børnene. Også selvom hun godt ved, hun risikerer at få en mindre pensionsopsparing end sin mand og måske sværere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen.
»Jeg ved godt, hjemmepasning ikke lyder så godt i ligestillingens navn. Men for mig er ligestilling, at man frit kan vælge, hvordan man gerne vil indrette sit liv, og jeg vil altså ikke presses ud på arbejdsmarkedet, bare fordi jeg er kvinde,« siger hun og tilføjer:
»I det hele taget er det en ærgerlig tanke, at man kun kan tjene samfundet ved at gå på arbejde, for det er mindst lige så vigtigt at gå hjemme og opdrage sine børn til at blive gode samfundsborgere.«
Planen er, at Sandra Wad Christensen skal gå hjemme med datteren, indtil hun fylder tre og skal starte i børnehave. Familien bor lige nu i Hjortshøj nord for Aarhus, men overvejer at flytte ti kilometer længere nordpå på den anden side af kommunegrænsen til Syddjurs Kommune. For i Syddjurs Kommune kan man få et hjemmepasningstilskud på 4.100 kroner. Og den slat penge ville gøre en stor forskel for familien.
