Fredag morgen omkring klokken otte stødte Restaurantskibet M/S Sagafjord på grund i Roskilde Fjord ved Eskilsø.

Det skriver Dagbladet Roskilde.

Ifølge mediet var skibet på vej hjem efter at have været på værft ved Ærø, men det stødte på grund ved den udfordrende sejlrende ved Eskilsø. 

Og det er langt fra første gang, at skibet støder på grund.

Hele tre gange før er det sket og endda, hvor passagerer har været ombord, som har været nødt til at blive evakueret fra skibet.

Skibet skal enten trækkes fri eller vente på højvande, så det selv kan komme fri. Herefter venter et grundigt tjek af skibets bund før det igen kan fragte passagerer. 

Det er endnu ikke lykkedes at få en kommentar fra Sagafjord, skriver mediet.