Næsten halvdelen af de personer, der bor i Odense-bydelen Vollsmose, er lige nu uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse.
Men det skal være slut.
I hvert fald hvis det står til Odense Kommune, der er klar med en ambitiøs målsætning for bydelen. Det fremgår af et referat fra sidste udvalgsmøde i Beskæftigelses- og Socialudvalget.
Lige nu er i alt 49,6 procent af beboerne i Vollsmose uden for arbejdsmarkedet. Og med omkring 9.100 beboere i området er det ikke svært at regne ud, at det derfor drejer sig om i omegnen af 4.500 mennesker, der altså står uden for arbejdsmarkedet.
Men allerede i 2024 er det kommunens ønske at sænke den andel til under 40 procent.
I 2028 er det så målsætningen, at andelen af offentligt forsørgede i Vollsmose kommer på niveau med gennemsnittet i Odense Kommune – der lige nu ligger på 26 procent.
Og de to målsætninger er altså noget ambitiøse. Særligt når man ser på historikken i Vollsmose.
Siden 2010 har man i Danmark nemlig målt på beboersammensætningen i sociale boligbyggerier i hele landet. Opfylder beboerne et boligområde tilsammen tre ud af fem opstillede kriterier, betegnes det område som en ghetto, og området ender på den såkaldte ghettoliste.
Har et boligområde stået på ghettolisten i over fire år, betegnes det som en hård ghetto. Ender et område først på den liste, så betyder det nedrivninger, omdannelser og flytninger.
Og for Vollsmoses vedkommende er der ikke meget tvivl.
For ikke nok med, at området har stået på ghettolisten lige siden 2010, så opfyldes også alle fem ghetto-kriterier. Nedrivningerne og omdannelserne i området er derfor allerede påbegyndt.
Men nu vil kommunen altså gøre noget ved beskæftigelsen – eller nærmere manglen på samme – i bydelen. Og det vil den med et projekt, den har kaldt 'Alle skal med i Vollsmose'.
Over de næste tre år er der afsat otte millioner kroner, der alle skal bruges på en måde, så flere i Vollsmose kommer i beskæftigelse.
Kommunen vurderer i den forbindelse, at omkring 500 af de i omegnen af 4.500, der står uden for arbejdsmarkedet, er »kendetegnet ved at have særlige udfordringer, der besværliggør vejen mod job eller uddannelse«.
Det er altså primært med de 500 med særlige udfordringer, at kommunen vil begynde sin indsats.
Forvaltningen beskriver selv indsatsen således:
»Den røde tråd og det seje træk er bygget op omkring et skarpt fokus på job og uddannelse, hvor forvaltningen anvender supplerende indsatser i vidt omfang. Indsatserne har et gennemgående jobrettet fokus, hvor den enkelte borger hurtigst muligt skal i en virksomhedsrettet indsats,« skriver Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i et mødereferat.
De otte millioner kroner fordeles foreløbigt over tre år og betyder i første omgang, at der skal ansættes seks ekstra rådgivere fra januar 2022.
Hver rådgiver i projektet kommer cirka til at skulle arbejde med 30 sager.
