Som bekendt kan opioider være stærkt vanedannende og farlige at indtage, hvis ikke de er udskrevet på recept fra din egen læge. 

Ifølge en undersøgelse, der er foretaget af Aarhus Universitet, lyder det, at opioidet tramadol står bag hver sjette kramperelaterede indlæggelse på Aarhus Universitetshospitals akutafdeling.

Det skriver TV MidtVest

Særligt ved undersøgelsen var, at kun tre procent af de indlagte unge, som havde indtaget de stærke smertestillende, havde fået pillerne ordineret af en læge. 

»Det indikerer, at indtagelsen skyldes et ønske om at opnå en rus eller selvmedicinering, og det viser en betydelig risiko for genindlæggelse,« lyder det fra Anders Valentin Abildgaard Nielsen, som er læge på Institut for Retsmedicin, til Aarhus Universitet. 

Undersøgelsen viser yderligere, at 17 procent af de kramperelaterede indlæggelser blandt 15 til 30-årige skyldtes stoffet tramadol. 

Særligt ved en overdosis af opioider er, at overdoseringen kan give en svag bevidsthed og langsomt stoppe vejrtrækningen.