Kvinder der går kæmpe omveje for at komme hjem om natten og forældre, der beder deres døtre om at skrive, når de er kommet tryg hjem efter en tur i byen.

De seneste dage har debatten om utryghed for kvinder i de danske byer raset, nu løfter Københavns Kommune sløret for, hvordan de vil skabe tryghed.

Og det er stadsarkitekt Camilla van Deurs, der nu fortæller Politiken, hvordan kommunen vil sørge for tryghed.

Det skal ifølge hende ske gennem belysning, og der er deciderede belysningsplaner for alle bydele, oplyser hun. For ifølge hende betyder det meget, at kvinder både kan se hvor de går, men også hvem der kommer i mod dem.

Derudover, så skal ruter til fodgængere og cykelstier hænge bedre sammen. For selvom man i mørket kan være bange for, hvem man møder, så betyder det ifølge Camilla van Deurs meget, at der er andre omkring en, når man går hjem.

Et andet tiltag er mere kontroversielt fra en by, som gerne vil være grønnere. Camilla van Deurs vil nemlig beskære planterne i byrummet. For ved at skabe udsigt i områder, får folk bedre chancer for at have overblik.

Men Morten Lynge er antropolog, senior manager hos PlanBørnefonden og i gang med at lave en ph.d. om Urban Vold på tværs af en række store byer rundt om i verden, påpeger, at man også skal inddrage lokaleområderne. Og det bliver der lyttet til:

»Det er som regel meget værdifulde informationer, vi får fra vores lokaludvalg, så jeg synes, det lyder som en god idé at samarbejde mere med kvinder på det her punkt,« lyder det fra Camilla van Deurs.