Forestil dig, at du som 'Palle alene i verden' fik mulighed for at se de største og mest besøgte turistattraktioner uden skubben og masen fra andre turister. Hvor du rent faktisk kunne se seværdighederne uden at blive distraheret af mennesker, der lader, som om de holder Eiffeltårnet med fingerspidserne eller støtter Det Skæve Tårn i Pisa.

Det kan du nu. Selv om mange danskere lige nu rejser på sommerferie, er det langt færre end normalt, og de store seværdigheder har man mere eller mindre for sig selv.

Lars Thykier, direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, forstår godt de mange danskere, der tager af sted for at se seværdighederne i fred og ro.

»Nogle steder kan være fede at opleve uden andre mennesker, men jeg tænker selvfølgelig også på branchen. For det kan blive et problem, hvis turister ikke rejser ud,« siger Lars Thykier.

Vi har fået en række danskere til at tage billeder af de mest kendte turistattraktioner, de besøger på deres ferie. Se billederne her:

Trevi-fontænen i Roms centrum er et af verdens mest kendte springvand. Normalt kaster mange tusinde mennesker mønter ned i fontænen, da et gammelt rygte siger, at man kommer tilbage til byen en dag, hvis man kaster en mønt over sin skulder og ned i fontænen. I disse dage ser det sådan her ud:

Pladsen ved Trevi-fontænen er tom for mennesker. Foto: Privat
Pladsen ved Trevi-fontænen er tom for mennesker. Foto: Privat
Vis mere

Triumfbuen i Barcelona plejer ikke bare at være besøgt af en masse fotograferende turister, men også af en masse sælgere, der sælger alt fra balloner, is og bykort til de mange besøgende. Nu er der tomt for både turister og sælgere:

Triumfbuens turister og sælgere er væk. Foto: Privat
Triumfbuens turister og sælgere er væk. Foto: Privat
Vis mere

Peterspladsen foran Peterskirken i Rom er en populær turistattraktion, hvor mange mennesker kommer forbi hver dag. Lige nu er der dog mere stille end nogensinde før.

Peterspladsen foran Peterskirken i Rom er tom. Foto: Privat.
Peterspladsen foran Peterskirken i Rom er tom. Foto: Privat.
Vis mere

Hvis man har været i Rom, har man højst sandsynligt besøgt kamp-arenaen Colosseum. En historisk seværdighed, hvor man oftest står i en uendelig lang kø med en masse andre turister.

Colosseum er som alt andet menneskeforladt. Foto: Privat.
Colosseum er som alt andet menneskeforladt. Foto: Privat.
Vis mere

Stranden i Barcelona er normalt en magnet for solhungrende og festglade turister, der nyder godt af sydens sol. I år er der kun få besøgende.

Barcelonas strand ligger øde. Foto: Privat
Barcelonas strand ligger øde. Foto: Privat
Vis mere

Den Spanske Trappe i Rom er også fuldstændig mennesketom, selv om den normalt plejer at være vært for et hav af både turister og lokale, der hænger ud på trappen. For enden af trappen er der en lille plads med et fint syn ud over nogle af Roms gader. Men her er de fuldstændig menneskeforladte:

Fra alle sider er Den Spanske Trappe tom. Foto: Privat
Fra alle sider er Den Spanske Trappe tom. Foto: Privat
Vis mere

En af Barcelonas basarer ligger lige ved Ramblaen – en lang gågade i midten af Barcelona, der kan minde lidt om Strøget med sine mange shoppemuligheder, mennesker og cafeer. Her strømmer mange mennesker ind i basaren hver dag for at købe alt mellem himmel og jord. Bare ikke lige i denne sommer.

Basaren var tom for mennesker. Foto: Privat
Basaren var tom for mennesker. Foto: Privat
Vis mere

La Segrada Familia er måske en af de mest kendte – endnu ikke færdigbyggede – kirker. Den står i Cataloniens hovedstad, Barcelona, men havde for en gangs skyld næsten ingen besøgende.