Grådlabil før menstruationen, kortluntet i overgangsalderen. Hormoner kan styre humøret. 

Men kan hormoner også afføde depressioner? Her er, hvad vi ved.

Depression rammer millioner af mennesker hvert år. Det er en af de mest udbredte psykiske lidelser i verden.

LÆS OGSÅ: Forsker udfordrer behandlingen af lavt stofskifte: "Det er arrogant at sige, vi ved alt"

Men depression er ikke kun noget, der sker med eller i vores psyke. Der kan ligge ren og skær biologi bag en depression. For vores hormoner har ofte en finger med i spillet, når vi udvikler depression.

LÆS OGSÅ: Sarahs invaliderende smerter blev affejet som ængstelighed – først år senere fik hun svaret på, hvad de skyldtes

Vi kigger nærmere på, hvordan hormoner kan påvirke sindet så meget, at de i værste fald skubber os ind i depressionens mørke.

Så vi ved, hvad vi skal reagere på, og hvordan vi skal få hjælp.

Først taler vi med overlæge og professor i psykiatri ved Københavns Universitet og Psykiatrisk Center Nordsjælland, Maj Vinberg:

Kan hormoner forårsage depression?

»Tidligere har man inden for lægevidenskaben og psykiatrien været tilbageholdende i forhold til at kæde hormonelle ubalancer og klinisk depression sammen.«

»Men de senere år er der kommet studier, som viser, at der er markant øget risiko for at udvikle depression i de perioder, hvor vores hormoner tager en rutsjebanetur.«

»Der er også lavet undersøgelser, som viser en sammenhæng mellem depression og hormonel prævention.«

»Så ja, der er meget, der tyder på, at hormoner kan gøre os så triste, at vi bliver slået helt ud af kurs.«

»Men det er vigtigt at være opmærksom på, at det er komplekst, hvad der fremkalder en depression. Mange faktorer kan spille ind. Ubalance i hormonerne kan være en af årsagerne.«

»Psykiske, sociale og genetiske faktorer vil også spille sammen med biologien,« forklarer overlæge og professor i psykiatri Maj Vinberg.

Hvordan påvirker hormoner min mentale sundhed?

»Hormoner spiller en stor rolle for vores velbefindende, fordi de fungerer som kemiske budbringere mellem hjernen og resten af kroppen.«

»Men hormoner påvirker ikke kun kroppen. De virker direkte i hjernen på områder som amygdala – følelser – og hippocampus – hukommelse, hvor de er med til at forme vores psykiske respons på tilværelsen.«

»Når hormonniveauet ændres, ændres også vores følelser, energi og adfærd. Hormoner som skjoldbruskkirtelhormonerne, kortisol, og for kvinders vedkommende østrogen og progesteron påvirker hjernens feel good-stoffer – serotonin og dopamin.«

»Hormoner er dermed med til at styre, hvordan vi har det følelsesmæssigt. Og selv små hormonelle ubalancer kan forværre humøret mærkbart,« fortæller overlæge og professor i psykiatri Maj Vinberg.

Har kvinder større risiko for at få depression på grund af hormoner?

»Der er ikke lavet undersøgelser af, om kvinder lettere end mænd får depression på grund af hormoner.«

»Men noget tyder på det. Dobbelt så mange kvinder som mænd får nemlig depression.«

»Og samtidig kan man se, at kvinder er mere udsatte for at få depression i de perioder i kvindelivet, hvor der er store hormonelle udsving.«

»Altså i forbindelse med menstruationscyklus, graviditet, abort, fødsel og overgangsalder,« siger Maj Vinberg.

Hvordan ved jeg, om min depression er relateret til hormonel ubalance?

»Du kan kun få klarhed over, om dine depressionssymptomer skyldes hormoner, ved at få det undersøgt hos lægen.«

»Oplever du nedtrykthed, manglende energi eller nogle af depressionens andre kernesymptomer, så kontakt altid din praktiserende læge, og drøft din mistanke. Lægen kan eventuelt tjekke dine hormonniveauer, og du vil få en samtale om, hvad dine symptomer kan skyldes.«

»Det er en god idé, hvis du inden lægebesøget iagttager, om dit humør og eventuelle andre symptomer følger et bestemt mønster, for eksempel i relation til din menstruationscyklus eller din brug af prævention.«

»Det vil hjælpe lægen i udredningen, så du kan få den bedste behandling til dine specifikke behov,« siger overlæge og professor i psykiatri Maj Vinberg.

Hvordan behandler man depression forårsaget af hormoner?

»Behandlingen er kompleks, og det bedste er, hvis både en gynækolog og en psykiater samarbejder om, hvad der skal gøres, så der kan tages højde for alle aspekter af din tilstand,« siger Maj Vinberg og fortsætter:

»Har du en alvorlig grad af PMS eller PMD, som nedsætter din funktionsevne, kan og bør du behandles.«

»Behandlingen består blandt andet af, at man overvåger mønstre i symptomerne i forhold til menstruationscyklussen, forskellige livsstilsændringer, psykoterapi og behandling med antidepressiv medicin og hormoner,« slutter overlæge og professor i psykiatri Maj Vinberg.

Særlige perioder

Der er nogle perioder i et kvindeliv, som medfører så store hormonelle udsving, at det øger risikoen for depression.

Det er dog langt fra alle kvinder, der rammes at tristhed, når hormonerne vælter rundt. Nogle påvirker det næsten ikke. Men nogle gør det, og risikogrupperne ser sådan her ud.

Kilder for det følgende: Rigshospitalet, Depressionsforeningen, overlæge og professor i psykiatri Maj Vinberg og Jamanetwork.com, Psychiatryonline.com og Sundhed.com

Kan en fødsel give mig en depression?

Mellem fem og otte procent af alle kvinder rammes af en fødselsdepression.

Tilstanden viser sig typisk 1 til 4 uger efter fødslen, men den kan begynde allerede i graviditeten.

De klassiske symptomer er voldsom tristhed, udpræget træthed og mangel på appetit.

En ubehandlet fødselsdepression kan påvirke barnets udvikling og i allerværste fald føre til, at moderen tager sit eget liv. 

Forskere er derfor optagede af at indkredse, hvem der har øget risiko for at udvikle fødselsdepression, så man kan gribe dem, forebygge og behandle.

Et dansk studie har vist, at kvinder, der har fået en depression kort tid efter, at de er startet på hormonel prævention, har markant større risiko for at udvikle en fødselsdepression. 

Sammenhængen tyder på, at nogle kvinder er mere følsomme over for de udsving i kønshormonerne, som både graviditet, fødsel og hormonel prævention med for eksempel p-piller medfører.

Kan min cyklus give mig en depression?

De fleste kvinder oplever følelsesmæssige og/eller fysiske gener en uges tid før menstruationen. Vi bliver mere følsomme, måske grådlabile og får en kort lunte. Det er det, der kaldes PMS – præmenstruel syndrom.

Symptomerne skyldes det drastiske fald i østrogen og proge­steron, der sker på dette tidspunkt i cyklussen.

Men omkring tre til fem procentf alle menstruerende kvinder får mere udtalte gener, hvor især de psykiske symptomer er så voldsomme, at de griber ødelæggende ind i hverdagen. 

Det kaldes PMD – præmenstruel dysfori – og kan medføre panikanfald, depression og endda selvmordstanker.

Symptomerne forsvinder igen ved menstruationens start.

Forskerne har fundet ud af, at PMD ikke skyldes, at de hormonelle udsving er anderledes hos kvinder, der lider af PMD, end hos dem, der ikke lider af PMD. De har ganske normale niveauer af kønshormonerne.

Derfor antager man, at den psykiske påvirkning må skyldes, at kvindernes hjerne har en øget følsomhed over for cyklussens hormonelle ændringer.

Kan hormonprævention give mig en depression?

Der er meget, der tyder på, at hormonprævention kan øge visse kvinders risiko for at udvikle depression.

Et dansk såkaldt registerstudie af 1 million kvinder har vist, at kvinder, der tager p-piller, oftere får udskrevet antidepressiv medicin og oftere får stillet en depressionsdiagnose.

Det har rejst en mistanke om, at nogle kvinder ikke tåler de hormonelle ændringer, som p-piller medfører – måske fordi de er særligt følsomme over for de ændringer i niveauet af lykkehormonet serotonin, som p-pillerne kan medføre.

Men da det kun er en mindre gruppe af alle dem, der tager p-piller, som bliver deprimerede, forskes der stadig i, hvem der kan tåle dem, og hvem der ikke kan.

Forskere har også fundet en sammenhæng mellem, hvor meget hormon der bruges i hormonspiraler og risikoen for at udvikle depression. Jo højere indhold af de syntetiske hormonstoffer, jo højere er risikoen for at udvikle depression.

Dette er med til at understøtte teorien om, at der er sammenhæng mellem brugen af hormonprævention og risikoen for at udvikle depression.

Kan min overgangsalder give mig en depression?

Det er faktisk kvinder i den fødedygtige alder, der er i størst risiko for at udvikle depression. Men lige i hælene på dem kommer kvinder i overgangsalderen.

Menopausen bringer store hormonelle forandringer med sig. Produktionen af kønshormonerne østrogen og progesteron falder drastisk, og kroppen skal vænne sig til de faldende hormonniveauer.

Det kan give symptomer som søvnproblemer, koncentrationsbesvær og humørsvingninger. Og det siger sig selv, at den slags symptomer kan gøre psyken mere skrøbelig.

Nogle kvinder rammes hårdere og udvikler en depression.

Forskerne kan se, at det især er kvinder, som tidligere har været deprimerede eller har haft store humørsvingninger i forbindelse med graviditet og menstruation, som har risiko for at få en depression i overgangsalderen.

Så det er sandsynligt, at det også i denne livsfase er den enkelte kvindes følsomhed over for hormonudsvingene og ikke hormonudsvingene i sig selv, der får depressionen til at vise sit triste ansigt.

Kan hormonelle sygdomme give mig en depression?

Sygdomme i skjoldbruskkirtlen påvirker hjernen og kan give depressive symptomer.

Skjoldbruskkirtlen producerer hormonerne T3 og T4, der styrer rigtigt meget – for eksempel kroppens energi, søvn og fordøjelse. Hvis kirtlen producerer for lidt eller for meget stofskiftehormon, kan det mærkes på humøret.

Det er derfor fast procedure, at læger og psykiatere tager en blodprøve, der viser stofskiftefunktionen, inden de udsteder antidepressiv medicin.

For er det stofskiftet, der er skyld i tristheden, kan den afhjælpes med medicin.

Lavt stofskifte (hypothyreose): Her produceres for lidt stofskiftehormon. Det gør, at der bliver skruet ned for mange af kroppens processer. 

Du bliver træt, kuldskær, nedtrykt, mangler energi og får koncentrations­problemer. Symptomer, der svarer til dem, depression giver.

Højt stofskifte (hyperthyreose): Skjoldbruskkirtlen producerer her for meget stofskiftehormon. Det sætter turbo på flere processer i kroppen. 

Du taber dig, bliver rastløs, får løs afføring og svedeture. Mentalt kan det give uro, angst, irritabilitet og søvnproblemer, hvilket kan udvikle sig til depressive symptomer.

Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv