Der er flere forskellige videnskabelige metoder, som kan anvendes til at skabe vacciner. Det fortæller Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet og ekspert i vacciner.
Danmark har mulighed for at lave aftaler med virksomhederne AstraZeneca, Sanofi-GSK, Johnson & Johnson, Moderna, Cure Vac samt Pfizer, som alle er langt i arbejdet med vaccinerne.
Det skyldes, at EU har lavet forhåndsaftaler med netop de virksomheder om levering af vacciner.
Producenternes vacciner bygger på flere af de følgende forskellige videnskabelige metoder til udvikling af vacciner.
Svækket virus:
Denne metode er den eneste, hvor modtageren rent faktisk får sprøjtet levende virus ind i kroppen. Helt kort fortalt tager man virus i særligt svækket form og sprøjter ind. Den svækkede virus bliver hurtigt overmandet af det raske immunsystem, som lærer virussen at kende.
»Det er den ældste og nemmeste metode. Man sætter simpelthen immunsystemet i kamp mod den rigtige virus, som så fremover kan genkende virus, når det kommer igen. Men i stedet for at det er en lige kamp, så svarer det til, at man tager en amatørbokser, brækker hans arme og ben og sender ham i ringen mod Mike Tyson,« siger Rune Hartmann.
AstraZeneca og Johnson & Johnsons vacciner bygger på denne metode.
DNA og mRNA-vacciner
»Disse to metoder minder meget om hinanden. Man tager ikke hele coronavirussen, men et stykke af dets genetiske arvemateriale og sætter ind i nogle andre celler, som man sprøjter ind,« siger Rune Hartmann.
Vaccinen skal så indeholde det såkaldte spike-protein, som er det protein, virussen bruger til at »slå hul på« andre celler med, når det trænger ind. Kroppens eget immunforsvar skal så bagefter huske det protein og have dannet antistoffer mod det.
Både Pfizer/BioNTech og Modernas vacciner er mRNA-vacciner. Producenterne har søgt om markedsføringstilladelse i EU og kan være nogle af de første, der tilbydes danskerne allerede i januar.
Syntetiske viruspartikler
Denne metode går ud på at klone viruspartiklerne kunstigt. Partiklerne vil så kunne angribe celler, men de skabes uden deres naturlige arvemateriale, så virus kan ikke sprede sig i kroppens celler.
Til gengæld kan immunforsvaret udvikle antistoffer mod det særlige spike-protein, som virus anvender til at trænge ind i kroppens celler. Dermed er man reelt immun over for covid-19
