Mere frihed. Fleksibilitet. Nye arbejdsrytmer.

Sådan siger en række eksperter, når de skal sætte ord på fremtidens arbejdsliv.

»Den måde, vi organiserer os på, duer ikke længere,«  siger antropolog Dennis Nørmark.

Han var en af talerne ved en konference i København i denne uge om netop, hvordan vi fremover bør og kan organisere os på i fremtiden, så vi får det bedst mulige arbejdsliv, der er værd at anbefale andre.

Konferencen, der afvikles af Tænketanken Fremtidens Arbejdsliv, er mere aktuel end nogensinde før, efter coronakrisen de seneste to år i højere grad lærte os om hjemmearbejde, onlinemøder og et arbejde tilpasset individuelle behov, herunder forskellige former for familieliv.

Men en højere grad af selvbestemmelse, som måske for nogle opstod i kølvandet på den verdensomspændende krise, har ikke altid været der.

Dennis Nørmark mener således, at mange ledere forfejlet tror, at frihed og tillid til medarbejderne er for omkostningstungt – når det i virkeligheden forholder sig omvendt.

»Medarbejdere vokser med opgaven, hvis man giver dem frihed til selv at bestemme, hvordan og hvornår de vil udføre deres arbejdsopgaver. I det 21. århundrede er vi nødt til at se på mennesket, som om det er motiveret, kompetent, vidende, myndigt og grundlæggende ansvarligt og frit,« siger han og tilføjer:

»Vi har fået at vide gennem årtier, at vi ikke kan være effektive uden ufrihed. Opfattelsen er generelt, at størstedelen af os er dovne og venter på at klokken bliver fem, så vi kan komme hjem. Vi gider ikke tage initiativ uden styring,« siger Dennis Nørmark.

Noget tyder dog på, at visse arbejdsgivere har fået øjnene op for, at nogle medarbejdere trives med mulighed for for eksempel hjemmearbejde nogle få dage om ugen – og større fleksibilitet i det hele taget.

Ifølge Jobindex indeholder ti procent flere jobannoncer i dag tilbud om netop dette sammenlignet med før 2019.

»Det handler ikke om at få mest ud af folk, men det bedste ud af folk,« siger Malene Friis Andersen, psykolog og ekspert i ledelse, stress og psykisk arbejdsmiljø, som også talte på konferencen.

Det er såkaldte KPIer, der viser, hvor effektivt medarbejderne klarer sig i forhold til at opnå virksomhedens målsætninger, et klassisk eksempel på.

Under konferencen henviste hun til nylige amerikanske undersøgelser, der viser, at 86 procent ønsker at blive målt på værdien af deres arbejde frem for kvantiteten.

Læg dertil, at medarbejderne selv angiver, at de ville være mere effektive, hvis de fik mere råderum uden at blive ‘overvåget’ af deres leder.

Malene Friis Andersen spotter dog også en række tendenser i fremtiden, som peger i retning af, at vi ‘sætter strøm til’ traditionel ledelsestænkning.

Det gælder for eksempel, når vi gør brug af en række nyere digitale værktøjer, der er kommet til i takt med et større fokus på hjemmearbejde.

Blandt andet kan nogle værktøjer måle på, hvor mange møder medarbejderne deltager i, hvor mange møder man inviterer til, hvilke hjemmeside man besøger, hvornår man tjekker ind online osv.

»Det kan jeg godt være bekymret for ved fremtidens arbejdsliv, da det kan give indtryk af, at man ikke stoler på, at tingene bliver lavet,« siger Malene Friis Andersen.

Dennis Nørmark fremhæver også pædagoger, sygeplejersker, lærere og socialrådgivere som en gruppe på arbejdsmarkedet, der er vant til en ekstrem stor grad af styring i deres arbejdsliv.

»Hvis man spørger dem, har de ikke mulighed for at udføre deres arbejde ud fra deres faglighed. De skal ofte gøre det ud fra nogle regler, som ikke giver mening. Det betyder, at deres arbejde bliver udført dårligere,« fastslår han og henviser til, at denne gruppe af medarbejdere ofte skal bruge lang tid på at dokumentere deres opgaver.

Endelig er de fastlagte mødetidspunkter også noget arbejdsgivere bør se nærmere på i fremtiden, hvis de vil undgå, at medarbejdere forlader arbejdspladsen i utide.

Det mener forsker i kronobiologi – døgnrytmer – og ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv Camilla Kring, som også talte til konferencen.

»8-16 gav mening i industri- og landbrugssamfundet, hvor vi havde en fælles arbejdsrytme, men i dag har vi mange forskellige familie- og arbejdsrytmer på forskellige tidspunkter af døgnet. Mit håb er, at vi kan skabe en ny tidsarkitektur, der understøtter vores forskellige døgnrytmer, ved for eksempel at indføre arbejdstider, der passer til, om man er A- eller B-menneske,« siger hun.

Andre læser også