Omkring 6 mio. kroner om dagen.

Det er – med en testkapacitet på 30.000 om dagen – hvad det koster regionerne at teste for covid-19.

Årligt er det en udgift på 2,2 mia. kr., som – hvis man fordeler det på hver enkelt person, der måtte åbne munden til en svælgpodning – løber op i omkring 200 kr. per test.

Det viser en aktindsigt, som B.T. har fået fra Danske Regioner.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Regionerne står for ‘sundhedssporet’ i covid-19-testningen, som blandt andet er testning af personalet fra sundhedsvæsenet, samt hvis der er konkret mistanke om smittespredning på institutioner i sundhedssektoren, ældresektoren og på området for socialt udsatte.

Sideløbende er der det andet spor af covid-19-testningen, ‘samfundssporet’, som er organiseret under Statens Serum Institut (SSI).

Samfundssporet tager sig af den brede testning af asymptomatiske personer, der af den ene eller anden grund mistænker, at de er smittet med corona. Det sker i regi af TestCenter Danmark.

I et aktstykke fra Sundheds- og Ældreministeriet om finansiering af udgifter til TestCenter Danmark står der:

»Hvis TestCenter Danmark for eksempel skal være funktionsdygtig i seks måneder, har Statens Serum Institut estimeret, at der vil være samlede udgifter på i alt ca. 600 mio. kr., der kan henføres til oprettelse og drift af TestCenter Danmark i regi af Statens Serum Institut.«

De 600 mio. kr. halvårligt, som er udregnet med en testkapacitet på 10.000 om dagen, skal altså lægges oven i regionernes udgift på 2,2 mia. kr. årligt for at finde en samlet samfundsregning for covid-19-testningen.

Ifølge Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), er det mange penge. Rigtig mange penge.

»Men hvad er alternativet til testning?« spørger professoren retorisk, inden han selv kommer med svaret:

»Har vi ikke en tilstrækkelig testkapacitet, kan det hurtigt blive meget dyrere. Forstået på den måde, at der vil være en masse mennesker, der ikke kan passe deres arbejde eller varetage deres samfundsfunktion, hvis de som symptomfri skal være derhjemme uden at vide, hvor lang tid det tager. Så bliver det jo endnu dyrere.«

Folk fråser med coronatesten

Ifølge Jakob Kjellberg er det altså ikke til diskussion, om vi skal have en stor eller bred testkapacitet eller ej.

»Det skal vi for at holde samfundsfunktionerne i gang,« siger han:

»Men hvor man kan overveje det, og hvor det bliver meget teoretisk, hvad man får ud af en udført test, er dér, hvor folk bare lader sig teste for en sikkerheds skyld, selv om de ikke har symptomer.«

»Vi kan se, at der er cpr-numre, der et par gange om ugen har ladet sig teste i hele perioden, og det er der jo ikke belæg for skulle være en hensigtsmæssig brug af ressourcer,« lyder det fra professoren.

De senest opdaterede tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at 2.102.027 personer er blevet testet for corona.

Samtidig er der foretaget 3.191.967 prøver, hvilket bekræfter Jakob Kjellbergs pointe i, at nogen lader sig teste flere gange.

»Vi er nødt til at målrette testningen meget mere. Det er helt fint, at de, der arbejder i kritiske funktioner – eksempelvis plejehjem – lader sig teste hyppigt. Men virussen kommer til at være her hele efteråret og på et højere niveau, så langt vi kan se frem. Presset på testsystemet vil bølge op og ned, og derfor er det vigtigt at være skarp på, hvem der skal have de her test.«

Symbolpolitik

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen er enig. Også han er kritisk over for effektiviteten af den brede testning i samfundssporet.

»Det er ikke sikkert, at en bred testning af asymptomatiske er den bedste brug af vores penge. Det er en højst usikker strategi, og spørger du ude i lægekredse – bortset fra dem, der skal sige ja i SSI og Sundhedsstyrelsen – så er der en vis skepsis om den udbredte testaktivitet« siger Kjeld Møller Pedersen.

Han peger på, at der fra regeringens side er en vis portion af symbolpolitik i teststrategien:

»Det skal gerne se ud, som om man rent politisk gør noget. Men meget af det her er jo ikke, hvad der rent sundhedsfagligt ville have været hovedanbefalingen.«

Er et milliardbudget på området – når vi tester så bredt, som vi gør – at kaste gode penge efter dårlige?

»Du får mig ikke til at sige, at vi kaster gode penge efter dårlige, men man kunne godt spekulere på, om det er nødvendigt at have det udgiftsniveau,« siger Kjeld Møller Pedersen og fortsætter:

»For at sætte beløbet i perspektiv, har regionerne i budgetforliget for 2021 fået en samlet forøgelse af sundhedsbudgetterne på 1,3 mia. kr. Altså, 1,3 mia. er den samlede forøgelse af sundhedsbudgetterne næste år. Her har vi så en situation, hvor vi utvivlsomt bruger tæt på 2 mia. kr.«