128,5 hektar – Det er så meget jord, Odense Kommune er blevet fattigere de sidste fem år.

Med afskrivelsen følger dog en salgspris, som formentlig vil misunde de fleste sælgere.

For de mange hektar jord har små og større virksomheder nemlig spyttet hele 214 millioner kroner i kommunekassen siden 2017.

»Vi har i Odense Kommune haft en stor tilgang af nye virksomheder, og den udvikling fortsætter heldigvis,« siger Søren Windell (K), rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, i en pressemeddelelse.

Du kan erhverve dig et stykke erhvervsjord i kommunen til mellem 200 og 320 kroner per kvadratmeter – vel og mærke eksklusiv moms.

Er du fristet, så er der lige nu 13 hektar jord til salg i Odense Kommune

Det ligger primært på Energivej, Herluf Trolles Vej og i Odense Syd.

38 hektar jord er derudover lige nu på vej i udbud i Tietgenbyen.