Coronakrisen fortsætter med at kræve sine ofre.
Ikke kun i form af dødsfald. Økonomisk har den også voldsomme konsekvenser.
Arbejdsløsheden stiger. Små virksomheder mister omsætning og kan i sidste ende gå konkurs.
Martin Haugaard er et af ansigterne på krisen. Han er direktør i cateringfirmaet Simply Cooking, der leverer mad til blandt andet firmaer og skoler.
Firmaet laver maden fra et stort køkken i den nybyggede del af Nordhavn i København.
Da B.T. møder Martin Haugaard og hans bror Lasse Hauggard ude foran firmaets køkken, er der ingen aktivitet overhovedet. Køkkenet er tomt. Normalt knokler 44 medarbejdere løs i firmaet for at lave mad til blandt andet skoler og firmaer.
»Vi gik fra at have en millionomsætning til pludselig at omsætte for nul kroner. Det har været katastrofalt. Et livsværk opbygget gennem 20 år var ved at smuldre på et sekund. Fremtiden er meget usikker,« siger 44-årige Martin Haugaard.
'Et smuldret livsværk' var den første tanke, der strejfede direktøren, da statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned 11. marts 2020. Få dage senere kom muligheden for lønkompensation. Det reddede firmaet og dets medarbejdere i første omgang.
Broderen Lasse Haugaard er økonomiansvarlig i Simply Cooking, og sammen er de en del af en statistik, som giver dybe panderynker hos økonomer.
Når hele brancher må lukke ned på én gang, er en krise uundgåelig. Medarbejdere fyres, staten mister skatteindtægter, og oven i hatten gældsætter staten sig, fordi den må låne til de hjælpepakker, der i første omgang skal afbøde krisen.
Til det skal lægges, at resten af verden også kæmper med coronavirus. Dér, hvor danske virksomheder skal afsætte deres varer og tjene penge, er der også krise.
Ifølge en økonom komponenterne til en dyb, økonomisk krise.
»Den krise, vi ser nu, kan blive dybere end finanskrisen,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.
Den internationale valutafond IMF's chef, Kristalina Georgieva, mener også, at verden kan se frem til en økonomisk nedgang, der er lige så slem eller værre end finanskrisen i 2008/2009. Det skriver Reuters.
Bo Sandemann Rasmussen vurderer, at der sagtens kan komme et fald i det såkaldte bruttonationalprodukt (BNP) på omkring fem procent. BNP er den samlede værdi af alt det, Danmark producerer af varer og tjenester på et år. Den skulle gerne stige en smule hvert år.
Senest Danmark så en nedgang i BNP, var i kølvandet på finanskrisen. Efterfølgende faldt BNP med godt fem procent.
Kriser får folk til at holde på pengene, økonomien fryser fast, og arbejdsløsheden stiger. Sidst tog det syv år, før privatforbruget igen kom på niveau med tiden før finanskrisen. Før optimismen kom igen.
Helt så slemt behøver det dog ikke at gå med coronakrisen.
»Finanskrisen var også en systemisk krise i det finansielle system. Hvis smittefaren med coronavirus går helt væk om nogle måneder, så vil verden nok hurtigere blive den samme igen end efter finanskrisen,« vurderer Bo Sandemann Rasmussen.
Regningen slipper vi dog ikke for. Når finansminister Nicolai Wammen (S) griber dybt i lommerne med hjælpepakker på over 300 milliarder kroner, så skal han ud at låne på de internationale lånemarkeder. Det er penge, der skal betales tilbage igen i form af afdrag og renter. Penge, der de kommende år skal hentes enten ved besparelser i den offentlige sektor eller øgede skatter.
»Der er en stor regning, der skal betales efterfølgende. Danmark har heldigvis en lille statsgæld, så hvis det sker en enkelt gang, ødelægger det ikke vores økonomi som i eksempelvis Italien, der har en stor statsgæld,« siger Bo Sandemann Rasmussen.
»Men bliver pandemier 'new normal', og der ofte skal optages lån, så bliver det en kæmpe udfordring for dansk økonomi,« siger han.
For Martin og Lasse Haugaard er krisen meget konkret. Både her og nu og de kommende år.
»Vi har sendt medarbejderne hjem med løn. Det kan kun lade sig gøre, fordi staten kompenserer os, men det er absolut ikke gratis. Vi taber stadig 300.000 kroner om måneden,« siger Martin Haugaard.
Broderen Lasse Haugaard frygter, hvad det er for en hverdag, der venter, når selve smittefaren er overstået.
»Det næste halve år kommer der næppe gang i større events og konferencer, som vi skal levere mad til. Det stiller os i en udfordrende situation hen over sommeren. Bagefter tror jeg, at der vil gå lang tid, før vi er tilbage på samme niveau som før coronakrisen,« siger Lasse Haugaard.
Danmark er foreløbig lukket ned frem til efter påske.
