Lav løn og en dårlig overenskomstaftale får nu Dansk Sygeplejeråd til at varsle strejke.

Hvis ikke arbejdsgiverne punger ud med mere løn i den kommende overenskomst, så vil 10 procent af de knap 80.000 sygeplejersker begynde at strejke natten mellem 20. og 21. maj.

Men hvad betyder det for det danske sundhedsvæsen, hvis hver 10. sygeplejerske pludselig ikke er på arbejde?

Ifølge sundhedsøkonom og professor Jakob Kjellberg vil konsekvenserne blive store.

SYGEPLJERSKER CYKLER FOR LØN.: Alt tyder på at Sygeplejerskerne og sundhedssektoren bliver alene tilbage som strejkende efter onsdag hvor FOA ventes at gå i arbejde. Det fik hundredvis af sygeplejersker til at cykle rundt i Aalborg ved middagstid mandag så ingen er i tvivl om der strejkevilje.
SYGEPLJERSKER CYKLER FOR LØN.: Alt tyder på at Sygeplejerskerne og sundhedssektoren bliver alene tilbage som strejkende efter onsdag hvor FOA ventes at gå i arbejde. Det fik hundredvis af sygeplejersker til at cykle rundt i Aalborg ved middagstid mandag så ingen er i tvivl om der strejkevilje. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Det er alvorligt. Prisen for en strejke vil være udskudte operationer, behandlinger og kontrolbesøg, som ikke er absolut akutte – det kommer vi ikke udenom. Det vil også ramme de opsøgende hjemmebesøg hos ældre i kommunerne,« siger Jakob Kjellberg.

Han har blandt andet set på, hvad den otte uger lange sygeplejerske-strejke i 2008 betød for sundhedsvæsenet.

»Der er ikke andre knapper at skrue på end at udskyde aktiviteter i sundhedssektoren. Danskerne vil kunne mærke en strejke, hvis det kommer så vidt,« siger han.

Strejkevarslet kommer, efter at et lille flertal af sygeplejerskerne stemte nej til den nye overenskomstaftale i slutningen af marts.

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, har sagt, at hun håber, at arbejdsgiverne vil komme til forhandlingsbordet, og at en konflikt kan afværges - også af hensyn til coronasituationen. Arkivfoto
Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, har sagt, at hun håber, at arbejdsgiverne vil komme til forhandlingsbordet, og at en konflikt kan afværges - også af hensyn til coronasituationen. Arkivfoto Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Aftalen, der lå på bordet, indebar en lønstigning på lidt over fem procent over tre år.

»Vi ønsker at lægge et pres på både regioner og kommuner for at få dem tilbage til forhandlingsbordet med henblik på at finde en løsning, som vi kan få opbakning til,« siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Strejken bliver kun til virkelighed, hvis arbejdsgiverne, som er kommunerne og regionerne, ikke bliver enige med Dansk Sygeplejeråd inden 20. maj.

Men situationen er alarmerende, understreger Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

»Det er ganske alvorligt, og der er stor sandsynlighed for, at det her ender i en konflikt,« siger han til Ritzau.

Sygeplejerskerne er utilfredse med det, de kalder et 'historisk lønefterslæb', som blev skabt med den såkaldte tjenestemandsreform i 1969.

Her blev de offentlige faggrupper indplaceret i et lønhierarki, som ikke er ændret siden.

Det betyder i dag, at sygeplejersker får mindre i løn end for eksempel skolelærere og politibetjente, som har samme uddannelsesniveau som sygeplejerskerne.

En mulig strejke kommer på ryggen af en coronaepidemi, som har sat sundhedsvæsnet under et benhårdt pres.

Men ifølge Jakob Kjellberg er kontrollen over coronaepidemien ikke i fare, hvis der skulle komme en strejke.

»Der er relativt få indlagte med covid-19, og sygehusene er efterhånden i bund med den store sagspukkel, som blev opbygget sidste forår, da regeringen valgte at aflyse alle ikke-akutte behandlinger,« siger han.

Hvis sygeplejerskerne går i strejke, kan regeringen i sidste gribe ind med et lovindgreb, som erstatter den overenskomstaftale, som arbejdsmarkedets parter ikke kan blive enige om.