En skønhedsplet på ryggen, som klør og ændrer farve. Uforklarligt vægttab. Konstant hoste. Ondt i led og muskler. Ja, selv coronavirus reagerer mændene for sent på.

Den lange reaktionstid kan koste dyrt, viser nye tal fra Danske Regioner.

Faktisk koster det mere end dobbelt så meget at behandle en person over 65 år, hvis man sammenligner med gennemsnitsdanskeren, der koster 12.100 kroner at behandle årligt.

Især de ældre mænd over 65 år er dyre. I gennemsnit koster de 31.800 kroner om året. Det er 20 pct. mere end kvinder i samme alder, som gennemsnitligt koster 25.400 kroner.

Så tænker du måske, at det ikke har noget med dig at gøre. Men vent nu lige lidt:

Det kan være din far, farfar, morfar, oldefar eller andet familiemedlem, der bliver syg, kommer for sent i behandling og ender med at dø før tid.

Svend Aage Madsen, der er formand for Forum for Mænds Sundhed og forskningsleder på Rigshospitalet, er desværre allerede bekendt med, at mændene oftere rammes af kræft, lungesygdom, blodpropper, diabetes.

For blot at nævne nogle af de sygdomme, som suger livet ud af mændene.

»Vi ved fra andre undersøgelser, at mænd går 30 pct. mindre til lægen end kvinder. De kommer for sent af sted til læge, og derfor bliver de også mere syge og koster mere,« siger han.

Forum for Mænds Sundhed foreslår derfor, at mænd over 50 eller 55 år automatisk sendes til lægen til et helbredstjek hvert andet år, da de ofte ikke selv kommer af sted til lægen, medmindre de har en insisterende hustru, der slår i bordet.

»Det er vigtigt med tidligere opsporing. For jo lettere er de at behandle,« siger Svend Aage Madsen, der oplever, at mændene er 'gode til at skubbe problemerne væk'.

Danske Regioner, der står bag tallene, påpeger, at udgifterne i sundhedsvæsenet også er høje, fordi sundhedsvæsenet hele tiden udvikler sig og udvider sine tilbud med nye typer af behandling og ny medicin.

Samtidig bliver stadig flere danskere over 65 år.

Næstformand i Danske Regioner Ulla Astman mener derfor, det er nødvendigt med flere penge fra regeringen, som hun i disse dage forhandler økonomiaftale med.

Formand i Danske Regioner og formand for Region Syddanmark Stephanie Lose (V) og næstformand i Danske Regioner og formand for Region Nordjylland Ulla Astman (S) taler med pressen på vej ind til sættemøde, da Regeringen indleder forhandlinger om økonomiaftaler med Danske Regioner i Finansministeriet i København, mandag den 18. maj 2020.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Formand i Danske Regioner og formand for Region Syddanmark Stephanie Lose (V) og næstformand i Danske Regioner og formand for Region Nordjylland Ulla Astman (S) taler med pressen på vej ind til sættemøde, da Regeringen indleder forhandlinger om økonomiaftaler med Danske Regioner i Finansministeriet i København, mandag den 18. maj 2020.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Foto: Philip Davali
Vis mere

»I regionerne vil vi gerne fortsat kunne give danskerne den bedst mulige behandling, så de lever så godt og længe som muligt. Men med flere ældre borgere stiger sundhedsvæsenets udgifter automatisk. Derfor beder vi nu regeringen om to milliarder ekstra, så vi både kan følge med den demografiske udvikling og samtidig har penge til at tage nye behandlinger og medicin i brug,« siger hun.

Uanset flere midler eller ej glæder Svend Aage Madsen sig dog over en ny tendens på baggrund af interview med mænd om deres brug af sundhedsvæsenet.

»Det ser ud til, at de unge mænd, der er engageret i forældreskab, ændrer deres adfærd. Det vil sige, at de holder op med at ryge, spiser sundere og dyrker mere motion. Derfor er der et håb om, at der med den nye generation vil komme nogle forandringer, hvor flere mænd i kraft af deres engagement i familien tager større ansvar for, at de ikke bliver syge,« siger Svend Aage Madsen.

Samlet bruger regionerne 31,5 milliarder kroner på at behandle borgere over 65 år, hvilket svarer til 46 procent af udgifterne i det somatiske sundhedsvæsen, hvilket vil sige alt, der vedrører fysikken.