I flere danske kommuner frygter man lige nu, at kontanthjælpsmodtagere bliver sat på gaden, skriver DR.

Det skyldes, at tusindvis af borgere får skåret markant i deres kontanthjælpsydelse.

tip os
Er du påvirket af de nye kontanthjælpsregler – risikerer du måske ligefrem at måtte gå fra dit hjem? Så vil B.T. gerne høre fra dig. Kontakt os i formularen nedenfor eller skriv direkte til journalisten på ofru@bt.dk.

Blandt andet i Frederiksberg Kommune risikerer borgere at blive hjemløse, siger kommunens socialchef Flemming Nielsen til DR.

»Jo, det risikerer de i sidste ende, hvis de ikke kan betale huslejen eller finde noget andet at bo i. Så bliver de hjemløse, og så er der hjælpesystemer den vej rundt med herberger og den slags,« lyder den opsigtsvækkende melding til mediet.

Kommunen har netop opsagt en aftale med de pågældende borgere, fordi borgerne ikke længere kan betale deres faste udgifter.

En projektchef i et boligselskab i Fredericia siger også til mediet, at han ville blive overrasket, hvis der ikke kom flere hjemløse af de store nedskæringer i ydelsen.

Ifølge DR er over 4000 kontanthjælpsmodtagere røget ned på en mindstesats på 6.789 kroner om måneden før skat.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) afviser overfor DR bekymringerne og siger, at flere kommuner har billige boliger, som de ikke benytter.