Rynkeby tilbagekalder et parti af æblemosten 'Brämhults Presset Æble'.

Konkret drejer det sig om æblemost, som er solgt i Kvickly i Holte og Taastrup, SuperBrugsen i Trekroner og Ullerød, Min Købmand på Frederiksberg samt i Meny-butikker på Sjælland.

Produkterne har en 'bedst før'-dato, der hedder 14. oktober 2022 og har et nettoindhold på 850 milliliter.

Det sker, efter virksomheden har fundet et for højt indhold af giftstoffet patulin i æblemosten. Hvordan giftstoffet er havnet i æblemosten, fortæller Fødevarestyrelsen ikke.

Ifølge Fødevarestyrelsen kan man ikke udelukke, at der er en sundhedsmæssig risiko.

Fødevarestyrelsen opfordrer til at, at forbrugerne leverer produktet tilbage til butikken, hvor man har købt den, eller at man kasserer det.

Hvis man har spørgsmål til symptomer, ubehag eller sygdom, så opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man kontakter sin egen læge eller lægevagten.

Hvis du er i tvivl om, hvordan 'Brämhult Presset Æble' ser ud, så kan du se den HER.