»Vi bliver ved, indtil vi har skabt den familie, der skal til.«
Sådan siger Mikkel Raahede, der er landeansvarlig i Danmark for den israelsk-ejede virksomhed Tammuz, som hjælper ufrivilligt barnløse med kontakt til surrogat-mødre – også kaldet rugemødre.
Det er DR Deadline, der har interviewet den landeansvarlige Mikkel Raahede i kølvandet på, at en ekspertgruppe lige nu er ved at revurdere, om det skal være lovligt at betale for surrogasi i Danmark.
Eksperter vurderer, at brugen af rugemødre nu har oversteget antallet af udenlandske adoptioner, og at der hvert år kommer cirka 100 børn til Danmark efter brug af en rugemor.
Det kan blandt andet være nødvendigt, hvis en kvinde ikke selv kan bære et barn – for eksempel hvis hun mangler en livmoder efter sygdom, eller hun ofte har aborteret.
Det er ulovligt at gøre brug af surrogasi i Danmark, som det ser ud lige nu. Derfor må ufrivilligt barnløse søge hjælp via firmaer som Tammuz.
Tammuz kan formidle kontakter til kvinder i Colombia, Ukraine og USA. Det kan koste op til 770.00 kroner.
Grundet den danske lovgivning arbejder Mikkel Raahede fra Sverige.
Man kan blandt andet vælge at købe en 'Garantipakke'. På den måde sikrer man sig, at virksomheden bliver ved med at forsøge, hvis graviditeten ikke lykkes i første forsøg.
Rugemødrene skal være økonomisk solvente for at komme i betragtning hos Tammuz. Og de skal give indblik i straffeattest og medicinsk historik. Læg dertil, at deres tætteste netværk skal kortlægges.
Kritikere af surrogasi mener, at en sådan ordning reducere kvinder til en beholder, man kan opbevare børn i.
Ekspertgruppen, der skal vurdere, om loven bør ændres, forventer at være færdig til efteråret.
