Rotteproblemer: Det her skal du IKKE gøre
Rottekonsulent advarer nu om, hvorfor man aldrig selv skal forsøge at fange en rotte, og hvilke tiltag man kan tage i brug for at undgå at få besøg af det uønskede skadedyr.

Rottekonsulent advarer nu om, hvorfor man aldrig selv skal forsøge at fange en rotte, og hvilke tiltag man kan tage i brug for at undgå at få besøg af det uønskede skadedyr.

Rotter og mus er formentlig ikke noget, som de fleste danskere ønsker at have i deres bolig.
Skulle du alligevel se eller finde spor efter en rotte, så er det lovpligtigt, at du melder det til kommunen. Så man sikrer, at en kompetent rottefanger kommer og løser problemet.
For rottefængere oplever af og til, at folk selv forsøger at fange en rotte – og det er en dårlig idé.
Det skriver Alt for Damerne.
For ifølge Henrik Svaneberg Christiansen, der er biolog og rottekonsulent hos Miljøstyrelsen, er rotter snedige, og det kan tage flere forsøg at få fanget en rotte.
Da problemet ofte er, at folk sjældent køber rottefælder, der er gode og kraftige nok til at dræbe rotten.
»Folk køber derimod det, vi kalder en nap-nap fælde, som er billig og dårlig, der kun napper rotterne i stedet for at slå dem ihjel, hvilket betyder, at man i de fleste tilfælde får skræmt rotten væk, og så får mange svært ved at fange den i en fælde efterfølgende. Det er den for klog til,« siger han.
Videre understreger han vigtigheden i, at man skal melde det til kommunen, hvis man ser en rotte.
Men hvad kan man så gøre for at sikre sit hjem bedst muligt mod at få besøge fra de berygtede skadedyr?
Henrik Svaneberg Christiansen peger på, at man skal forebygge for, at rotterne ikke kommer ind.
Heriblandt at sikre sin kloak, så den er vedligeholdt og tæt for at undgå, at rotten ikke kommer ind den vej. Så skal man sørge for, at der ikke er nogen sprækker, åbne kældervinduer eller udækkede døre i garage eller redskabsrum.
Og bare fordi man bor i lejlighed, er man ikke nødvendigvis fritaget for et uønsket rottebesøg.
Da rotter sagtens kan kravle igennem faldstammen også op til 10. sal. Så selvom du skyller ud, kan den altså godt klare et skyl og kravle videre – og den kan svømme i tre døgn, før den drukner.
Rottekonsulenten opfordrer derfor til, at man ikke skal hælde mad eller væske i toilettet, der kan lokke rotten.
For så har man sendt en invitation ned i kloakken med besked om, at der er mad på den anden side af vandlåsen – som heller ikke er et problem at komme igennem for rotterne.