I weekenden holder den altid parkeret i en sidegade til Istedgade, men ud over sin knaldrøde farve skiller den sig ikke specielt meget ud i gadebilledet. Men ser man lidt nærmere, er 'The Red Van' en helt særlig varevogn.
Hvis ikke trafikken omkring den og de små rokkende bevægelser afslører den, så gør et kig ind i bagagerummet i hvert fald.
For her er der en latexbriks, et par kunstige stearinlys og beholdere med et utal af kondomer, tamponer, glidecreme og lommeletter.
»Det er et diskret, sikkert rum på hjul for gadebaserede sexarbejdere. Og der er stor efterspørgsel – selv på de stille nætter er der kø,« siger Aphinya Jatuparisakul, der er en af nattens tre frivillige.
Denne nat holder The Red Van parkeret på Colbjørnsensgade, og den bliver med det samme taget i brug. Kun få minutter senere kommer en ny kvinde med en mand under armen.
Men vognen er »busy«, og hun bliver frustreret og skælder ud, fordi hun mister sin kunde, der ikke gider at vente. Ikke et enestående tilfælde for natten.
»De kan let miste deres kunde. Selvom vi giver dem cirka et kvarter i vognen, så er det alligevel lang tid at vente med en, der køber sex på gaden. For der er meget skam forbundet med at købe sex så offentligt,« siger 29-årige Aphinya Jatuparisakul, der er lige så godt kendt blandt gadens arbejdskvinder, som de er for hende.
I løbet af de knap fire timer, The Red Van er åben, har den 13 besøg. 10 nigerianske kvinder og 3 østeuropæiske.
Det er dog ikke kun blandt sexarbejderne, der kan opstå små uoverensstemmelser, når de en gang imellem bliver utålmodige og skynder på hinanden i vognen.
Også kunderne kan skabe postyr.
To gange i løbet af natten bliver sexarbejderne beskyldt af deres kunder for at have stjålet henholdsvis en telefon og et ur, hvilket ikke er usædvanligt.
Og i en sådan situation gør sexarbejderne en dyd ud af at bevise deres uskyld. Begge tømmer de lommer i både jakke og bukser og siger, at kunderne bare kan tjekke efter.
For begges vedkommende har beskyldningerne ingenting på sig.
»De er hurtige til at anklage kvinderne. Men jeg har ikke oplevet, at de stjæler fra mændene. Mændene har nok bare mistet det stjålne på en bar,« siger Aphinya Jatuparisakul, der sammen med de andre frivillige nogle gange træder til og forsøger at tale de ophidsede kunder til ro.
På et andet tidspunkt bliver en kunde utilfreds med ydelsen, han har købt. Han er vred og vil have pengene tilbage. Det får han.
Her er reglerne for de frivillige dog tydelige. De blander sig ikke i finanser overhovedet. Men bliver en kunde for sur og aggressiv, er de ikke blege for at smide ham ud af vognen. For vognen tilhører de frivillige, og i den skal man opføre sig ordentligt.
Det er hele formålet med The Red Van. At stille et sikkert rum til rådighed for sexarbejderne.
Derfor holder Aphinya Jatuparisakul og godt 20 andre frivillige på skift hver weekend diskret øje med, at alt forløber i god ro og orden.
»Det er muligt for dem at tage andre steder hen, men det er bare ikke lige så sikkert. Det kan være enormt farligt. Hvis vognen ikke var her, vil der være risiko for flere voldtægter, overgreb og værre ting.«
»Folk, der køber sex, er ikke farlige pr. definition, men hvis en kunde er voldelig, har kunden alverdens muligheder for at slippe af sted med det.«
Og sexarbejdernes taknemmelighed er også tydelig at mærke.
Når besøgene i vognen er overstået, kommer flere hen til de frivillige og siger tak. Nogle får også en kop kaffe og en småkage, andre en snak om projektet.
En sexarbejder fortæller, at hun ville ønske, vognen var åben helt til klokken 5 om morgenen, for kunderne kommer særligt i de sene nattetimer.
»First they say no, no. But when they are drunk and go home from party, they say yes.«
I fremtiden drømmer de frivillige om at blive mere organiserede og måske skabe et sekretariat. De vil også gerne have en fast parkeringsplads, for der er meget koordineringsarbejde i at holde det helt rigtige sted, der både er diskret og ikke generer de erhvervsdrivende.
Drømmescenariet er dog et lokale, der kun er deres.
Men det kræver økonomisk støtte fra kommunen. En støtte, som The Red Van endnu ikke har fået, fordi kommunen ifølge de frivillige er bange for indirekte at støtte trafficking.
De har dog fået 20.000 kroner af kommunen, men de må kun bruges til frivilligpleje, og ellers løber projektet rundt ved salg af T-shirts med logo, merchandise og donationer fra private.
»Man kan synes om sexarbejde, hvad man vil, men man må også forholde sig til virkeligheden, og hvad der sker på gaden. Det er vores opgave som samfund at hjælpe folk, der er i en udsat position. Det er det mindste, vi kan gøre. Men de 20.000 kroner er da et tegn på, at kommunen bliver mere åben for det,« siger Aphinya Jatuparisakul.
