Rod Stewart om sin sidste tid: 'Jeg har måske 15 år igen'


Han har gennem årene fået mange af os til at svinge hofterne på dansegulv efter dansegulv.
79-årige Rod Stewart er i sandhed en rocklegende, men selv sådan en lever ikke evigt.
I et interview med The Sun i USA sætter han ord på den tid, han har tilbage.
»Jeg vil forsøge at hygge mig så meget, jeg kan, i de sidste år, jeg har tilbage. Jeg vil sige, at jeg har omkring 15 år tilbage. Det kan jeg sagtens klare,« siger rockstjernen
Rod Stewart understreger også i interviewet, at han - af gode grunde - ikke har den samme energi, som han havde i 70'erne og 80'erne, hvor han festede hele natten og drak sig fuld.
I sine sene år har han overlevet prostetakræft og kræft i skjoldburskirtlen, og derfor er han også meget fokuseret på sit helbred.
»Det er meget vigtigt for mig. Jeg er måske lidt en hypokonder, og jeg synes, at især mænd skal være bedre til at drage fordel af al den medicinske forskning derude,« siger han og fortsætter:
»Jeg er ikke på nogen medicin, og jeg kæmper ikke efter et show. Engang imellem tager jeg medicin mod betændelse i mit knæ, men det er meget sjældent.«