Dyre hotelophold og flyrejser på businessclass uden påkrævet dokumentation, rod i økonomien og fejl på fejl i sager om eksport. En af Danmarks absolutte topdiplomater, Peter Taksøe-Jensen, som er tidligere rådgiver for statsminister Lars Løkke Rasmussen, får nu skarp kritik af Rigsrevisionen.
»Der er ingen tvivl om, at der er tale om alvorlig kritik. Der er tale om forholdsvis mange kritikpunkter og nogle ret kritiske bemærkninger,« siger Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.
Fra 2010 til 2015 var Peter Taksøe-Jensen Danmarks ambassadør i USA, og i september samme år udpegede statsminister Lars Løkke Rasmussen ham personligt til at stå i spidsen for en stor udredning om Danmark udenrigs- og sikkerhedspolitiske kurs. I en præsentationsvideo på Udenrigsministeriets hjemmeside bliver den i dag 59-årige topdiplomat kaldt 'Oraklet fra Delhi' med henvisning til, at han i august 2015 blev udpeget som ambassadør for Danmarks ambassade i New Delhi i Indien.
Men B.T. kan nu afsløre, at Peter Taksøe-Jensen får skarp kritik af Rigsrevisionen for ikke at have styr på sin ambassade. Det viser Rigsrevisionens revisionsrapport af ambassaden i 2017 samt en række tilknyttede dokumenter, som B.T. har fået aktindsigt i.
Rigsrevisionen besøgte ambassaden i New Delhi i november 2017. Her fandt revisorerne flere brud på reglerne for tjenesterejser. Ambassadens ansatte har ureglementeret 'afveget fra de almindelige rejseregler' ved at flyve på businessclass og bo på dyre hoteller uden den dokumentation, der kræves for undtagelsesvis at fravige de strikse regler for tjenesterejser.
Rigsrevisionen pointerer, at det er Peter Taksøe-Jensens og i nogle tilfælde hans souschefs ansvar, at reglerne for tjenesterejser overholdes af alle ambassadens ansatte.
Sten Bønsing undrer sig.
»Enhver statsansat – enhver offentligt ansat – der bare rejser lidt, ved, at der er regler på det her område. Og skulle man få lyst til at rejse på businessclass eller bo på et dyrt hotel, bør man som minimum vide, at man lige skal spørge sig for, før man gør noget galt,« siger han og understreger:
»Det er uforståeligt, at ledelsen på ambassaden ikke er opmærksom på sådanne ret basale regler. Her har ledelsen forsømt sin ledelsesopgave.«
Rigsrevisionen sætter også sin kritiske finger på ambassadens fejlbehæftede regnskaber. Revisorerne konstaterer nøgternt, at der på ambassaden er 'manglende forståelse for almindelig regnskabspraksis og statens regnskabsregler'. For eksempel blev udgiften til køb af en bil bogført som en indtægt. Samtidig får Peter Taksøe-Jensen som øverste ansvarlige på ambassaden kritik for 'uden bemærkninger' at have godkendt kvartalsregnskaber med 'væsentlige uopdagede fejl', hvilket ifølge Rigsrevisionen medfører risiko for, at ambassaden foretager 'ugunstige dispositioner'.
Sten Bønsing er forundret over ambassadeledelsens laissez faire-tilgang til driften af ambassaden.
»Det virker, som om det ikke er en opgave, som ledelsen har prioriteret. Man har ikke interesseret sig for, om man overholdt reglerne, og når ledelsen har godkendt medarbejdernes ting, lader det til, at man har godkendt uden at gå i dybden med substansen,« siger Sten Bønsing.
Også ambassadens håndtering af eksportfremmesager, hvor store danske virksomheder som A.P. Møller - Mærsk har købt rådgivning hos ambassaden, er kritisabel, konstaterer Rigsrevisionen. Resultatet af en stikprøvekontrol på 24 eksportfremmesager var nedslående: 'Kun i 4 ud af 24 sager var der overensstemmelse mellem tidsregistrering og fakturering', og 'dermed var faktureringsgrundlaget mangelfuldt og ikke i overensstemmelse med regelgrundlaget', skriver Rigsrevisionen. Og videre: 'Revisionen viste, at ambassadens kontrolmiljø på eksportfremmeområdet var svagt, fordi ledelsen (Peter Taksøe-Jensen og i nogle henseender hans souschef, red.) ikke havde ført tilstrækkelig kontrol'.
Ved at sammenholde sagens dokumenter har B.T. identificeret seks eksportfremmesager, hvor Peter Taksøe-Jensen og/eller hans souschef – i strid med reglerne – personligt har undladt at registrere den tid, de har brugt på at udføre rådgivningsarbejde for A.P. Møller - Mærsk, FLSmidth, Københavns Lufthavne, Dansk Industri, GN Audio Singapore og DESMI India.
Sten Bønsing pointerer, at alle de regler, der er for økonomistyring mv., er vigtige, fordi det er skatteborgernes penge, som en ambassade drives for.
I et høringssvar til Rigsrevisionen anerkender Udenrigsministeriet, at der er behov for at stramme op på ambassaden i New Delhi. Både i forhold til tjenesterejser, regnskabsføring og eksportfremmesager.
Rigsrevisionen kvitterer nøgternt for høringssvaret ved at kalde tiltagene 'hensigtsmæssige og nødvendige'.
B.T. har bedt om et interview med Peter Taksøe-Jensen, men Udenrigsministeriet har valgt at lade ministeriets koncernøkonomichef, Erik Brøgger Rasmussen, svare på kritikken. Peter Taksøe-Jensen holder ferie.
»Når der opstår problemer på en ambassade, gør vi noget ved det med det samme. Både for at rette op, men også for at lære fremadrettet. Vi kan ikke ændre på det, der er sket, men vi kan forsøge at sikre, at det ikke sker igen,« siger han og tilføjer, at der er blevet iværksat en række initiativer for at få rettet op på Rigsrevisionens kritik.
Selv om Rigsrevisionen placerer ansvaret for den sløsede drift af ambassaden hos Peter Taksøe-Jensen, har Udenrigsministeriet fortsat tillid til ham, oplyser Erik Brøgger Rasmussen.
B.T. har fået aktindsigt i alle Rigsrevisionens revisionsrapporter for Danmarks repræsentationer i udlandet foretaget i 2017. Ud over ambassaden i New Delhi drejer det sig om ambassaderne i Kairo, Kiev, London, Madrid og Moskva. Ingen af de andre ambassader har modtaget kritik, der tilnærmelsesvis nærmer sig striben af kritikpunkter rettet mod ambassaden i New Delhi.
