»Arbejde mindre? Glem det, venner. Glem det.«
Sådan sagde en stålfast Mette Frederiksen, da hun i marts stod ved talerstolen til konferencen Impact x Future of Denmark.
Og i sidste uge uddybede Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, da han til B.T. udtalte, at »der i virkeligheden ikke er store dele af befolkningen, der kan tillade sig at gå på deltid.«
En af dem, der nok vil falde ind under Christian Rabjerg Madsens gruppe af danskere uden tilladelse til at gå på deltid, er Rikke Langkilde Møller.
Rikke Langkilde Møller er 34 år, fuld arbejdsdygtig og har allerede haft en flot karriere inden for salg og markedsføring.
Men så har Rikke også valgt, at hun vil arbejde færre timer end flertallet.
»Vi har to børn - en på tre og en på seks - og nu har vi besluttet os for, at jeg går ned til 25 timer om ugen,« siger Rikke Langkilde Møller til B.T. og fortsætter:
»Derfor har de kortere dage i institutionen, og det gør en verden til forskel. En ting er, at vi har flere timer med dem, men der er også bare et andet overskud i vores familie. Det er fantastisk.«
Rikke hjemmepassede sin datter, til hun var to år gammel, og da hun så skulle gøre sit indtog på arbejdsmarkedet igen, var hun meget bevidst om at finde et sted, hvor det i fremtiden var muligt med færre end 37 timer. Et job, hun heldigvis fandt tidligere på året.
Christian Rabjerg Madsen problematiserede i sidste uge over for B.T., at for mange danskere vælger at arbejde mindre, da det 'er et problem for vores velfærdssamfund', da der bliver betalt mindre skat. I samme ombæring udtalte han altså også, at ikke alle danskere efter hans mening 'kan tillade sig at gå på deltid'.
To udtalelser, som ikke falder i god jord hos Rikke Langkilde Møller.
»Jeg bliver trist, når jeg hører den udtalelse. Hvorfor skal det udlægges som om, at vi skylder vores velfærdssamfund at arbejde et bestemt antal timer? Det er meget gammeldags. Vi skylder vores børn noget - ikke arbejdsmarkedet,« siger hun og uddyber:
»Jeg synes helt overordnet, at vi skal have et mere nuanceret syn på, hvordan man kan tilrettelægge ens liv og hverdag. Lige nu er normen, at vi skal arbejde 37 timer, men hvorfor skal det være ‘unormalt’ at arbejde 15 eller 25 timer, hvis man føler, at det gavner en selv og ens børn.«
Det seneste år har Rikke talt om arbejdstid med alt fra venner og bekendte til andre forretningsfolk i netværksgrupper, og det har ledt hende til én overordnet konklusion.
At der er tale om et kulturelt problem, der ikke lige kan løses fra den ene dag til den anden.
»Det er et kulturelt problem, der skal italesættes. Lige nu er der en stor præstationskultur, arbejdspres, mistrivsel og mange andre ting, som vi bør være bedre til at tale om. Vi skal være bedre til at sætte spørgsmålstegn ved samfundet og de normer, som det dikterer. Der har i mange år været en tendens til, at vores arbejdsliv trumfer vores familieliv,« siger Rikke Langkilde Møller og understreger:
»Jeg ønsker ikke at sige, at nogle livsvalg er rigtige eller forkerte. Jeg synes blot, vi skylder os selv at tage ejerskab over vores egen tid og liv og tillade os selv at skabe de rammer, der er bedst for os, vores familie, vores børn, vores trivsel. Også selvom det strider mod vores meget fastlåste normer.«
Og Rikke er bestemt ikke den eneste dansker, der ønsker at træde et skridt eller to ud af hamsterhjulet.
Da Danmarks Statistik senest undersøgte spørgsmålet om arbejdstid, svarede hver sjette beskæftigede dansker, at de gerne ville ned i arbejdstid.
Det er ikke et tal, der overrasker Michael Hjorth, som er partner i et større revisionsfirma.
Her har man nemlig valgt i syv ud af årets 12 måneder at give medarbejdernes fredagsfri, og Michael Hjorth har i den grad modtaget positiv respons.
»Der er blevet taget enormt godt imod det, og medarbejderne virker helt klart gladere. De kan jo bruge den ekstra fridag på familie, interesser eller andre ting. Jeg er glad for, at vi har gjort det,« siger Michael Hjorth.
I sit privatliv har Michael Hjorth også sammen med sin kæreste valgt at vende hamsterhjulet ryggen.
»Vi har kigget på det liv, vi har, og er blevet enige om, at det ikke giver mening med to krævende jobs, så derfor arbejder min kæreste ikke. Nu kører vi kun én indkomst og investerer i børnene i stedet. Det skal man have lov til uden at blive udskammet,« siger Michael Hjorth.
