Hvad der skulle have været en afkølende svømmetur med sine fire hunde udviklede sig til et sandt mareridt for Rikke Andersen.
Hun er ellers i mange år kommet nede ved diget i Sdr. Farup i Ribe med sine hunde, og derfor var det nærliggende at tage en dukkert lige dér sammen med dem i det varme sommervejr.
»Der var intet om aftenen. Men dagen efter fandt jeg opkast,« fortæller Rikke Andersen.
»De to små på otte måneder og to år var helt blanke i øjnene, og jeg tænkte, at jeg hellere måtte gå en tur med dem.«
Rikke Andersen og de to golden retrievere Sigge og hvalpen Rita kom kun lige ud af bilen, og så stod det klart, at der var noget helt galt.
»Der kom blod ud af endetarmen på den lille, og blod ud af munden på Sigge.«
Og så var det afsted mod dyrlægen. Her lød vurderingen, at hundene højst sandsynligt var blevet forgiftet af blågrønalger, men grundet travlhed blev Rikke Andersen og hundene afvist.
Her måtte Rikke Andersen ringe videre til hundenes egen dyrlæge i Rødding, som også havde travlt, men dog havde tid til at tilse de forgiftede hunde.
Her måtte hundeejeren efterlade sine hunde i dyrlægens varetægt.
»Da jeg kommer derud igen, kan jeg høre hvalpen græde i vildelse. Jeg får at vide, at hun er i en slags koma og ikke er til at komme i kontakt med.«
Beslutningen om at sætte hvalpen Rita fri fra sine smerter bliver derfor taget med det samme.
Forud for det tragiske dødsfald havde Rikke Andersen delt et Facebook-opslag, der fik en tysk opdrætters opmærksomhed. Han kendte til et homøopatisk middel mod forgiftning med blandt andet blågrønalger og kørte fluks til en tysk dyrlæge og derefter hele vejen til Ribe med medicinen.
»Det er jo helt vildt, at der findes folk derude, som vil gøre det for os,« lyder det fra en rørt Rikke Andersen.
To-årige Sigge modtog medicinen og fik hurtigt bedre, men skal stadig komme sig oven på forgiftningen.
Og det tyske tip er nu givet videre til dyrlægen i Rødding, som ellers havde forsøgt at redde den lille hvalp med 'hele medicinskabet'.
Da det kun er ti dage siden, hvalpen Rita døde af forgiftning, sidder skrækken stadig i kroppen på Rikke Andersen, og nu håber hun, at andre bliver opmærksomme på, at blågrønalger kan være et problem, når man tager sig en dukkert sammen med sine pelsede familiemedlemmer.
»Jeg har nu fået at vide, at hvis jeg kan se mine fødder, når jeg går i, så er der ikke noget giftigt i vandet. Og hvis man er i tvivl, skal man tage hjem og få vasket hundene, da giften kan sidde i huden,« forklarer hundeejeren og fortsætter:
»Jeg har derfor også smidt tæpper og alt ud, der har med episoden at gøre.«
Derudover er Rikke Andersen frustreret over, at der ikke blive målt efter blågrønalger, dér hvor folk bader.
»Jeg ved, de måler i Horsens, men jeg ville ønske, at de også gjorde det her. Jeg kunne lige så godt have været ude at bade med mine børn.«
