Når sankthansaften onsdag løber af stablen, sidder der bekymrede mennesker på Rigshospitalets Traumecenter.
For selvom sankthansaften for de fleste byder på hygge og bål, så er den livsændrende for andre. Hvert år kommer folk til skade, når de smider brandbare væsker på bålet.
Rikke Holmgaard, der er overlæge på Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, fortæller, at det tilmed kan gå ud over de mindste.
»Som regel er det en voksen, der kaster væsken, men de værste skader opstår, hvis der er børn tæt på. Børn er ikke så høje, så de er tættere på ilden og bliver typisk forbrændt på ansigtet og overkroppen ved grillskader og på fødder og ben, når der er tale om bål,« siger hun i en pressemeddelelse.
Uheldene skyldes ofte, at voksne glemmer at dampe fra brandbare væsker som benzin er lige så brandbare som selve væsken.
Det fortæller klinisk sygeplejespecialist Margrethe Lomholt Sørensen i Traumecentret. Hun er med til at modtage mange af de børn, der bliver forbrændt.
»Når man hælder fra en flaske, står man reelt i en sky af damp, og indimellem bliver varmen så høj, at der sker en eksplosion. Og det er desværre tit børnene, der bliver ramt,« siger hun.
Brandskader er ekstra slemme for børn, da de stadig vokser. Det betyder, at et forbrændt barn skal have mange operationer i løbet af sit liv, i takt med at kroppen bliver større.
Arvæv vokser nemlig ikke med, ligesom huden normalt gør.
I alt er der hvert år cirka 11.500 brandskader, som fører til besøg på et sygehus. Cirka 350 patienter kommer så alvorligt til skade, at de bliver indlagt – heraf indlægges cirka 250 om året på Rigshospitalet.
Anbefalingen lyder, at man dropper de brandbare væsker til sankthansbålet.
