Påstandene fløj til højre og venstre, da sundhedsminister Magnus Heunicke i sidste uge lancerede sundhedsreformen, der blandt andet vil gøre op med de unges drukkultur.
Her lød det blandt andet fra ministeren, at ungdomsuddannelserne synes, at drukkulturen er et problem, og at de som institution frygter at blive valgt fra til fordel for uddannelser med en mere liberal alkoholpolitik.
Men det er langtfra et billede, som flere ungdomsuddannelser i København kan genkende.
»Jeg tror ærlig talt ikke, det er afgørende for deres valg af skole. De tænker ikke: 'De har nogle fede fester, så dem vælger jeg'. Jeg er overhovedet ikke bekymret for, om der er et konkurrenceparameter,« siger Sara Mac Dalland, rektor på Det Frie Gymnasium i København.
Hun bakkes op af Katrine Juul, rektor på Nørrebro Gymnasium, hvor skolen ellers har det, de selv vil kategorisere som en rimelig stram alkoholpolitik, hvor man kun kan købe øl under et par enkelte udvalgte fester i løbet af året.
»Det er ikke min oplevelse, at det spiller ind på de unges valg,« siger Katrine Juul.
Derimod tror lederne på ungdomsuddannelserne, B.T. har talt med, at det er helt andre parametre, der spiller ind, når de unge skal vælge uddannelse.
Parametre, der overhovedet ikke har noget med alkohol og fest at gøre.
»Det, der spiller ind, er, hvordan læringsmiljøet er, muligheden for studierejser, og så vil de fleste unge gerne spejle sig i nogle, der ligner dem, så det er også afgørende for deres valg,« fortæller Anne Frausing, rektor ved HF-centret Efterslægten, som heller ikke frygter nogen form for konkurrence målt på alkoholpolitik.
At det er mere afgørende, hvem de unge kan spejle sig i, kan Sara Mac Dalland fra Det Frie Gymnasium på Nørrebro i den grad nikke genkendende til. Hun mener, det afgørende er, hvor de unge selv ser, de passer ind som person:
»Det er ikke festerne, de unge snakker om. De vælger ud fra, hvilken type de er. Nogle vil gerne gå et bestemt sted, fordi de er flittige, andre vil gerne lave så lidt som muligt.«
Under pressemødet sagde sundhedsministeren helt konkret:
»Vi vil tage ungdomsuddannelserne på ordet. De synes også det (drukkulture, red.) er et problem, men det er svært for dem at gøre noget ved, når de står der alene. De har brug for at få de andre ungdomsuddannelser, der ligger ved siden af, til at være med, ellers bliver det en konkurrence om, hvem der har de mest liberale drukregler, og de kan frygte, om de mister elever dertil.«
Da B.T. spørger ministeriet ind til ovenstående, henviser de til en undersøgelse om alkoholforebyggelse på gymnasier fra 2021, hvori alkoholpolitik beskrives som et konkurrenceparameter af nogle gymnasier.
Men det bliver nu undsagt af flere københavnske ungdomsuddannelser, der heller ikke ser drukkulturen som et problem.
B.T. har foreholdt Sundhedsministeret, men de har valgt ikke at svare. B.T. har også spurgt ind til, om Sundhedsministeriet har undersøgt, om der findes dokumentation for, at unge i realiteten vælger uddannelse ud fra alkoholpolitik.
Det har de heller ikke svaret på.
