Fra 2028 bliver det Danske Regioner, som skal stå for hjerteløberordningen og netværket af hjertestartere.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danske Regioner.
- De mange frivillige vidner om et stort folkeligt engagement, som vi gerne vil være med til at bevare. Danske Regioners bestyrelse har derfor sagt ja til at sikre, at tiltagene bliver ført videre, udtaler Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, i pressemeddelelsen.
I udgangen af marts var der registreret 61.059 aktive hjerteløbere i Danmark.
Danmark var både det første land til at få en national hjerteløberordning og et nationalt register over hjertestartere.
Hvis man er hjerteløber, bliver man alarmeret, hvis der er sket et hjertestop i nærheden.
Herefter kan man rykke ud og hjælpe med genoplivning med en hjertestarter.
Hjertestarter-Netværket er en ordning, hvor man kan vælge at oplyse, hvor man har hængt en hjertestarter op.
Ordningen betyder, at personale hos regionernes vagtcentraler kan guide borgere til den nærmeste hjertestarter.
31. marts var der registreret 26.719 hjertestartere i netværket.
Indtil nu har ordningerne hørt hjemme hos TrygFonden, der igangsatte de to initiativer.
Det er typisk for TrygFonden, at fonden hjælper initiativer i gang, inden de drives videre af andre.
TrygFonden satte blandt andet gang i et forsøg med en akutlægehelikopter i 2010. I dag drives ordningen af regionerne.
- TrygFonden har i mere end 25 år støttet forskning og initiativer på genoplivningsområdet i Danmark, og vi har været glade for at hjælpe både Hjertestarter-Netværket og Hjerteløberordningen godt i gang, siger Rie Odsbjerg Werner, der er administrerende direktør i fonden, i pressemeddelelsen.
TrygFonden og regionerne er nu gået i gang med at planlægge, hvordan driftsansvaret overdrages.
Skiftet fra TrygFonden til regionerne ventes ikke at påvirke hverken hjerteløberne eller ejere af en hjertestarter.
/ritzau/