Mens regeringstoppen har solet sig i opmærksomhed omkring flere milliardbevillinger til sundhedsområdet, har man krævet besparelser samme sted.
Hospitalerne i Region Hovedstaden nedlægger 97 sengepladser som et direkte resultat af regionens 2024-budget, som ventes vedtaget tirsdag.
Regionen har ellers modtaget den samme mængde penge fra regeringen til selve driften af hospitalerne i forbindelse med 2024 som i indeværende år.
Men samtidig er Region Hovedstaden blevet mødt med et stort sparekrav fra regeringen.
Hos Region Hovedstaden har man således skullet finde besparelser for 100 millioner kroner på administrationen på regionens hospitaler.
Det krav faldt i forbindelse med indgåelsen af økonomiaftalen mellem Finansministeriet, regionerne samt Kommunernes Landsforening i forsommeren.
Her måtte de fem regioner acceptere, at der skulle findes samlet 300 millioner kroner i besparelser på administrationen.
Så da Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen på et pressemøde i Skælskør i slutningen af august kunne sole sig i opmærksomhed, da de præsenterede en ekstrabevilling på én milliard kroner årligt til sundhedsområdet, kunne man muligvis undre sig i regionerne.
»Når økonomien har det bedre, skal det også kunne mærkes på velfærden,« sagde statsminister Mette Frederiksen i forbindelse med præsentationen af den foreslåede ekstrabevilling.
Den ekstra milliard blev fordelt således, at de fem regioner kunne dele 350 millioner kroner.
Efter altså få måneder forinden at være blevet mødt af sparekrav på 300 millioner i forbindelse med 2024-budgetterne.
Hos Region Hovedstaden betød regeringens forslag, at man ud af det beløb kunne glæde sig over at få tilført 109 millioner kroner.
Men det tal betyder også, at den store ekstrabevilling stort set allerede var ædt op af sparekrav.
Og det vil koste job, forventer regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S), som ærgrer sig.
»De 100 millioner i besparelser er en del af den økonomiske aftale for 2024, som vi skal finde i vores centrale stabe,« siger Lars Gaardhøj til B.T.
»Helt generelt skal pengene findes i alle mulige støttefunktioner, som hjælper hospitalerne med at fungere. Og det vil nok føre til fyringer. Det er ting, som man kan sige, vil ramme hospitalerne indirekte,« forklarer Lars Gaardhøj desuden.
Han uddyber:
»Det kan være elevatorer, der holder op med at virke, eller en branddør, der skal fikses, eller vores center for IT. Og den hjælp, som de har givet til hospitalerne, vil blive mindre,« siger Lars Gaardhøj.
»Det er jeg meget, meget ærgerlig over,« tilføjer regionsrådsformanden.
Kan du forstå, hvis folk undrer sig over, at der nu både skal nedlægges sengepladser og spares i administrationen på et tidspunkt, hvor vi ved flere lejligheder har hørt, at der bliver tilført flere penge til sundhedsområdet?
»Sundhedssystemet får et historisk løft med de fem milliarder årligt, og det er jeg meget glad for, men det er først fra 2030, at der er tale om fem milliarder,« siger Lars Gaardhøj.
»Jeg kan godt forstå, hvis mange har forstået, at det er penge, som kommer nu eller i 2024. Men det er penge, der bliver indfaset over en længere periode,« forklarer han.
»På finansloven har man fundet plads til psykiatrien med tre milliarder frem mod 2030. Men det har ikke udmøntet sig endnu, og det er i sagens natur ikke en del af den økonomiaftale, som blev indgået mellem regionerne, Kommunernes Landsforening og Finansministeriet i juni måned.«
»Det er svært at betale med penge, der kommer i 2030,« siger Lars Gaardhøj.
Er løsningen bare flere penge?
»Flere penge havde været en stor hjælp. Jeg sagde det også i forbindelse med økonomiaftalen for 2024, at den var for skrap, og flere penge havde klart været at foretrække,« siger Lars Gaardhøj.
»Men vi blev kommet lidt i møde med den ene milliard,« tilføjer han.
Regionsrådsformanden forklarer i samme ombæring, at sundhedsområdet er 'et kludetæppe' af mange forskellige aftaler, som indgås på forskellige tidspunkter – eksempelvis det årlige budget og en stribe ekstra bevillinger, som fra regeringens side er øremærket specifikke indsatser over forskellige, flerårige perioder.
»Det kan være meget vanskeligt at bevare overblikket,« konstaterer Lars Gaardhøj.
De 109 millioner, som Region Hovedstaden modtog i forbindelse med den seneste ekstrabevilling fra regeringen, har man valgt at bruge på at lukke et akut hul:
»Vi har valgt, at de penge skal gå til at dække stigende udgifter på grund af højere priser på medicin. Vi håber, at det er nok til at dække det,« siger Lars Gaardhøj.
Når regionen nu nedlægger 97 sengepladser som et led i omprioriteringer, som regionens hospitaler selv har peget på, så skyldes det i høj grad, at mange af de pågældende pladser i forvejen har stået tomme, fordi der ganske enkelt ikke er personale nok til at betjene dem.
Det problem arbejder Region Hovedstaden blandt andet på at løse ved at forsøge at gøre det mere attraktivt at arbejde i regionen.
»Vi oplever, at mange nyansatte forlader os igen efter et år eller halvandet. Mange siger, at det er for hårdt, særligt med de skæve vagter, og at de har været for stressede,« siger regionsrådsformanden.
»Vi har stor fokus på at tage godt imod nye medarbejdere og på at oprette mentorordninger og skabe øget tryghed i stillingen,« fortæller Lars Gaardhøj, som også fremhæver regionens store fokus på at få flere medarbejdere til at tage del i vagterne.
Derudover sker en del af omprioriteringerne som et led i, forklarer Lars Gaardhøj, at regionens hospitaler i en række tilfælde har indført ændrede behandlingsformer, som ikke kræver samme omfang af indlæggelser.
