»Regeringen ønsker et opgør med brodne kar på boligmarkedet.«
Sådan lyder det fra indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen.
Med nye og specifikke indgreb styrker regeringen de svageste på boligmarkedet i en ny lejelov, som træder i kraft 1. juli.
Det sker, efter at B.T. har afdækket en række skræksager, hvor hovedsagelig unge og studerende er blevet snydt og bedraget af bolighajer og svindlere.
»B.T.s afdækning viste sidste år, at der i lovgivningen ikke er samme sikkerhed for fremlejetagere som for almindelige lejere, og at spekulative fremlejegivere er begyndt at udnytte dette. Det vil vi selvfølgelig sætte en stopper for,« lyder det videre fra ministeren.
Her henviser han blandt andet til den opsigtsvækkende sag, hvor en udlejer på Frederiksberg i årevis udnyttede huller i lejeloven.
Konsekvensen var, at han kunne bruge en stor lejlighed på en af Frederiksbergs bedste adresser som pengemaskine.
Unge og studerende flyttede ind i lejlighedens mange værelser, som på overfladen lignede drømmen for boligsøgende i byen.
Men det viste sig at blive et helvede. Mindst 14 unge mistede over 400.000 kroner, som udlejeren Morten D. beholdt selv.
Nu har flere af Folketingets partier reageret og gjort det muligt at stoppe lignende sager.
For det første begrænses størrelsen på den forudbetalte leje, som tidligere kunne være op til tre måneder. Også selvom opsigelsesperioden var kortere i kontrakten.
Nu vil det ikke længere være muligt at opkræve højere forudbetalt husleje end opsigelsesperioden.
På den måde risikerer lejere ikke at stå med penge i klemme over for udlejere, som pludselig nægter at betale tilbage.
For det andet kan fremlejegiveren straffes, hvis personen ikke tilbagebetaler forudbetalt husleje og depositum inden for en frist på seks uger.
For det tredje er det nu muligt for ejeren af en ejendom at opsige en lejer, som gentagne gang snyder sine fremlejetagere og ikke efterlever huslejenævnets afgørelser.
Det var netop problemet med lejeren Morten D., som ikke kunne blive opsagt, selvom han skyldte talrige fremlejere store beløber.
Indtil nu har der ikke været regler for, hvordan en udlejer må disponere over det depositum, som fremlejetageren har betalt.
Nu er det muligt at straffe en fremlejegiver, der svigagtigt har brugt sine fremlejetageres depositum eller forudbetalt husleje, så pengene ikke kan betales tilbage.
Strafferammen er her bøde og op til fire måneders fængsel.
Og det glæder Alexander Greve, som var et af ofrene i 2018. Morten D. skylder efter fire år stadig Alexander Greve og hans ven 71.400 kroner.
»Jeg synes, det er godt, at der nu kan blive taget nogle nye regler i brug,« siger han.
»Det kan forhåbentlig beskytte især de unge mennesker i København, så det ikke sker igen.«
Morten D. har gennem talrige artikler fastholdt, at han vil betale sin tidligere lejeres penge tilbage.
Hos LEJKA, som er en online platform for lejeforhold, efterspørger direktør og advokat Jan Blicher Grunnet endnu mere handling.
»De nye ændringer i lejeloven er rigtig gode, men det stopper på ingen måde den snyd, som nu igen vil komme til sommer,« siger han.
»Vi ved, der kommer en ny bølge af unge, som mister deres opsparing.«
Der skal nye lovændringer til, mener Jan Blicher Grunnet. Eller i hvert fald andre metoder til at beskytte lejerne og deres penge.
»Man bliver nødt til skabe en uafhængig tredjepart, som holder depositummet i lejeforholdet,« forklarer han.
I England og Tyskland er det blandt andet en mulighed for lejerne, så pengene ikke ligger på udlejerens private konto.
Jan Blicher Grunnet påpeger også, at politiet på grund af begrænsede ressourcer heller ikke har mulighed for at komme svindlen til livs.
»I mange tilfælde sker det, at offeret i stedet skal forsøge at gå rettens vej for at få sine penge tilbage. Og det kan risikere at ende nytteløst.«
