Regeringen slog alarm, da det tirsdag kom frem, at danske elever klarer sig historisk dårligt i den seneste PISA-undersøgelse.

Faktisk er det de dårligste danske resultater siden undersøgelsen blev gennemført for første gang i 2000.

Men spørger man Kira Schlifer, der er folkeskolelærer på Sortedamskolen i København og har undervist i 30 år, er der ikke grund til panik.

»Jeg var umiddelbart ikke overrasket, da jeg så resultatet. For jeg ved også godt, at det er meget snævert, hvad de tester i de her PISA-undersøgelser,« siger hun til B.T. 

Hun har også talt med Politiken, der tirsdag besøgte skolen, og allerede da avisen talte med hende i sidste uge, havde hun en fornemmelse af, hvilken vej resultaterne ville gå.

Særligt slemt står det til med elevernes læsning, men også i matematik og naturfag er der tilbagegang.

Som dansklærer betegner Kira Schlifer udviklingen som »superærgerlig«. 

Men PISA-resultaterne fortæller ifølge hende langt fra hele historien om nutidens folkeskoleelever.

»Som dansklærer synes jeg selvfølgelig, at det er supervigtigt at være en god læser. Men der foregår rigtig meget i skolen, som handler om andet end for eksempel at blive en god læser,« siger hun.

Selvom eleverne er blevet dårligere på nogle af de færdigheder, PISA måler, oplever hun, at de til gengæld »kan meget andet«.

Hun peger blandt andet på analyse og fortolkning, længere projekter og research. Samtidig oplever hun eleverne som mere kreative og reflekterede end tidligere.

»De er for eksempel blevet rigtig gode til at researche, strukturere og fremlægge et stof på en kreativ og mangfoldig måde, som jeg ikke tidligere har oplevet. Undervisningen er langt mindre individualiseret, end den var tidligere,« siger hun.

Buddene på, hvorfor eleverne klarer sig dårligere i PISA, er mange.

Kira Schlifer peger blandt andet på, at eleverne i dag skal kunne langt flere forskellige ting end tidligere og samtidig bliver målt langt mere nidkært.

Men hun oplever også et andet problem i klasseværelset, hvor eleverne har sværere ved at holde koncentrationen.

»Jeg oplever, at det er svært for eleverne at fordybe sig og koncentrere sig om at læse. Det kan både skyldes doomscrolling, hvor man vænner hjernen til konstante små belønninger, men også at vi ikke levner nok plads til fordybelsen i dagligdagen i folkeskolen,« siger hun.

Hvis hun selv skulle pege på ét konkret tiltag, ville det derfor være at indføre læsebånd, hvor eleverne hver dag får en halv time, hvor de ikke skal andet end at læse.

Samtidig håber hun, at regeringen vil rette blikket mod rammerne omkring undervisningen, blandt andet at en del af underviserne i folkeskolen ikke er læreruddannede, og at der bliver brugt mange vikarer.

»Det er selvfølgelig bekymrende, at læsefærdighederne bliver dårligere. Men der er ikke noget quickfix. Vi bliver nødt til at kigge bredere på det,« siger hun.

Torsdag holder regeringen pressemøde om resultaterne. Her deltager statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), erhvervsminister Martin Lidegaard (RV) og økonomiminister Pia Olsen Dyhr (SF).