Regeringen har indgået en ny aftale om bekæmpelse af "parallelsamfund" med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Konservative og Liberal Alliance.

Aftalen skal være med til at sikre, at beboere med ikke-vestlig baggrund højst vil udgøre 30 procent i alle boligområder i Danmark i 2030.

Med aftalen udvides antallet af boligområder, der kan blive genstand for en særlig indsats for at sikre en blandt beboersammensætning.

Centralt i aftalen er en ny kategori af boligområder kaldet "forebyggelsesområder".

Her vil myndighederne fremover kunne anvende en række af de redskaber, der hidtil har været anvendt i områder omfattet af parallelsamfundslovgivningen fra 2018.

/ritzau/